MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. marts 2017
2017 -1261
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Julie Skovsby (S), Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) og Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 338:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor de godt 350 mio. kr., som det i VVM-
rapporten for en ny jernbane over Vestfyn anslås at koste at flytte forskellige
forsyningsledninger ved den nordlige linjeføring, skal afholdes inden for jern-
baneprojektet? Herunder bedes ministeren redegøre for, hvordan dette har-
monerer med gæsteprincippet, jf. foretrædemateriale fra Middelfart og Assens
kommuner, TRU alm. del – bilag 183
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser følgende:
”I forbindelse med fastlæggelse af anlægsoverslaget for en ny jernbane over
Vestfyn har Vejdirektoratet konkret spurgt Kammeradvokaten, hvorvidt det
ulovsbestemte gæsteprincip medfører, at Energinet.dk selv skal afholde udgif-
terne til de omlægninger af deres naturgasledning, som Energinet.dk mener, er
nødvendige ved en gennemførelse af jernbaneprojektet.
Kammeradvokaten vurderer, at når en ledning er anbragt i privat areal ved
ekspropriation, og der samtidig er tinglyst en ledingsdeklaration med et 10
meter bredt servitutbælte, må det formodes, at grundejeren har modtaget fuld
erstatning for de pålagte rådighedsindskrænkninger, og at gæsteprincippet
derfor er fraveget.
Som følge heraf vil ledningsflytninger, der skyldes anlæg af en jernbane inden-
for det nævnte servitutbælte, ikke skulle betales af ledningsejer.
Samtidig er det Kammeradvokatens vurdering, at ledningsarbejde, der er nød-
vendiggjort af anlægsarbejde uden for servitutbæltet, påhviler ledningsejeren
under forudsætning af, at anlægsmyndigheden har iagttaget sin hensynspligt.