Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1728105_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1.
marts 2017
2017-1254
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 336:
Ministeren bedes kommentere artiklen ”SF: Fra E45 til City Syd via Dall Raste-
plads” (Nordjyske Stiftstidende, den 13. februar 2017), ligesom han bedes svare
på, om forslaget er realistisk, om det kan indgå som første etape på en kom-
mende ny Limfjordsforbindelse, eller om ministeren har andre forslag, der kan
aflaste den betydelige trængsel på Skalborg Bakke, Hobrovej, i Aalborg.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Forslaget om at benytte rasteplads Dall som tilslutningsanlæg for en ny vej-
forbindelse mod City Syd har været fremsat tidligere. I 2002 i forbindelse med
udarbejdelse af en VVM-undersøgelse for en 3. Limfjordsforbindelse blev et
forslag om at etablere en ny vej mellem rastepladsen og Dallvej undersøgt og
fravalgt som alternativ løsning. Det nye i det aktuelle forslag er, at der bliver
peget på Skudshalevej som alternativ til at anlægge en ny vejforbindelse mel-
lem rastepladsen og Dallvej, og at løsningen er reduceret til kun at give adgang
mod City Syd fra motorvejens sydgående spor.
Lignende forslag har ikke indgået i de efterfølgende VVM-undersøgelser eller i
Aalborg Kommunes undersøgelse af ’Nye vejanlæg i Aalborg Syd’, hvor der
derimod blev set på to alternative forbindelser mellem E45 og City Syd. Det
drejer sig om vejforbindelsen ’Ny Dallvej’ og om en 1. etape af Egholmlinjen.
Vejdirektoratet finder det generelt problematisk at kombinere indkørslen til en
rasteplads med et
tilslutningsanlæg, hvorved der opstår en uhensigtsmæssig
sammenblanding af trafik med forskellige formål.
Etablering af et egentligt tilslutningsanlæg på E45 ved rasteplads Dall er ligele-
des problematisk i forhold til at opnå en hensigtsmæssig og trafiksikker afstand
til nærtliggende tilslutningsanlæg. Mod nord er der under 1 km til tilslutnings-
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om ministerens kommentar til artiklen SF: Fra E45 til City Syd via Dall Rasteplads (Nordjyske Stiftstidende, den 13. februar 2017), til transport-, bygnings- og boligministeren
1728105_0002.png
anlæg 28 Aalborg S. Mod syd er der omkring 1,5 km til det planlagte udflet-
ningsanlæg for Egholmlinjen.
Dallvej og Skudshalevej fungerer i dag som vejadgang til boligområder i Dall
Villaby, virksomheder og et ridecenter ved Skudshalevej. Særligt Skudshalevej
har i dag en lav standard, så Aalborg Kommune må forventes at skulle
tage
stilling til et betydeligt udbygningsbehov, hvis vejen skal kunne bære den bety-
delige trafik, som forbindelsen mellem City Syd og E45 vil generere. Udbyg-
ningsbehovet vil også omfatte krydset mellem Dallvej og Hobrovej.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen