MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2017
2017-1205
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 10. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm.del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 327
Ministeren bedes redegøre for, om et digitalt kørekort, der kan samle forskelli-
ge kørekortskategorier og tilladelser m.v., vil kunne være en del af løsningen på
de administrative byrder, som buserhvervet i øjeblikket oplever i forbindelse
med de krav om minimumslønninger, som Østrig og andre lande har indført
for buschauffører.
Svar:
Jeg kan ikke umiddelbart forestille mig en sammenhæng mellem et digitalt
kørekort på EU-plan og national arbejdsmarkedslovgivning.
Jeg er dog helt enig i, at nationale særregler fører til øgede administrative byr-
der, hvilket begrænser danske virksomheders og danske borgeres muligheder i
stedet for at fremme dem.
Som transport-, bygnings- og boligminister vil jeg derfor i forbindelse med
Kommissionens kommende vejinitiativer arbejde for, at der bliver klare og en-
tydige definitioner på vejtransportområdet.
Hvis reglerne ikke bliver klare og entydige, vil der nemt kunne opstå misforstå-
elser og forvirring, der kan give anledning til forskellige nationale fortolkninger
og særregler.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen