Side 1 af 12
Talemanuskript besvarelse af samrådsspørgsmål AQ-AT om
forsinkede Quickbreve
Tak for ordet.
Inden jeg svarer på de stillede spørgsmål om Quickbreve, vil jeg
indledningsvis sige følgende:
Med postaftalen fra maj 2016 indgik en bred kreds af
Folketingets partier aftale om vilkårene for varetagelse af den
såkaldte befordringspligt fra 2017-2019. Blandt andet indgår
det i aftalen, at Post Danmark ikke længere er forpligtet til at
levere breve fra dag-til-dag (A-breve). Både A og B-breve blev
afskaffet, og vi har i dag et standardbrev med en leveringstid på
op til 5 hverdage.
Post Danmark oplyste i forbindelse med de politiske
forhandlinger, at virksomheden selv ville introducere et
”hastebrev” med dag-til-dag levering.
Det nye Quickbrev, som det kom til at hedde, blev introduceret
af Post Danmark 1. juli 2016.
Post Danmark skriver i sine forretningsbetingelser pr. 1. januar
2017, at 95 pct. af Quickbrevene skal være befordret fra dag-til-
dag på alle hverdage.