Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1724250_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. februar 2017
2017-929
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 31. januar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 306:
Er beslutningen om ikke at foretage ID kontrol i togene taget af DSB,
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet eller af en tredje instans og i givet
fald hvilken?
Svar:
Som udvalget er orienteret om ved besvarelse af 24. oktober 2016 af TRU-
spørgsmål nr. 5 (alm. del) og besvarelserne af 12. januar 2017 af TRU-
spørgsmål nr. 184 og 185 (alm. del), har DSB og Dansk Jernbaneforbund haft
en dialog om forbundets forslag om id-kontrol i tog mellem København H og
Københavns Lufthavn St. Jeg forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren henviser
til dette forslag.
Mit ministerium har som trafikkøber og sammen med Banedanmark været i en
løbende dialog med DSB for at sikre dels DSB’s overholdelse af kontrakten med
ministeriet, dels koordinering af mulige id-kontrolløsninger med den øvrige
togtrafik. Ministeriet har over for DSB givet udtryk for vigtigheden af at sikre
stabilitet og robusthed i togdriften, herunder i situationer, hvor passagerer
uden gyldig id måtte nægte at forlade toget, og hvor DSB’s personale af hensyn
til egen sikkerhed er instrueret i at tilkalde politiet.
Som det fremgår af min besvarelse af TRU-spørgsmål nr. 305 (alm. del), har
DSB vurderet, at Dansk Jernbaneforbunds forslag er forbundet med for stor
trafikal usikkerhed, hvorfor DSB har besluttet ikke at gå videre med en sådan
model.
Mit ministerium har taget DSB’s beslutning til efterretning.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen