MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. marts 2017
2017-848
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. januar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Roger Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 293
Ministeren bedes redegøre for, om politiet eller andre myndigheder er i stand
til at opdage den snydesoftware, der omtales i TRU alm del, bilag 156, og om
politiet eller andre myndigheder i givet fald har sanktionsmuligheder over for
brug af softwaren.
Svar:
Anvendelse af snydesoftware til f.eks. deaktivering af AdBlue-udstyr betragtes
som chiptuning. Det er kun ganske få biler, der har fået chiptuningen godkendt
ved syn og registreret i Køretøjsregistret, sådan som reglerne ellers foreskriver.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det præcise omfang af chiptuning er ikke kendt, da en ulovligt chiptunet last-
bil er meget vanskelig at afsløre. Færdselsstyrelsen fører løbende kontrol, hvis
styrelsen får viden om konkrete overtrædelser. Overtrædelser kan straffes med
bøde”
Derudover har Rigspolitiet via Justitsministeriet oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet har kendskab til, at til-
førslen af AdBlue kan manipuleres eller afbrydes enten ved installation af soft-
ware eller ved tilkobling af en anordning til køretøjets elektroniske kredsløb.
Tilkoblingen af en anordning til det elektroniske kredsløb vil i visse tilfælde
kunne konstateres ved en inspektion af køretøjet. Anvendelsen af software vil
også i visse tilfælde kunne opdages ved aflæsning af oplysninger fra køretøjets
digitale OBD-system (On-Board Diagnostics).
Tungvognscenter Syd afprøver i øjeblikket udstyr, der er i stand til at aflæse
oplysninger fra køretøjers digitale On-Board Diagnostics system. Udstyret er i
første omgang tiltænkt at skulle anvendes til at afdække manipulation med