MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. februar 2017
2017-847
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. januar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 290:
Kan ministeren bekræfte den tidligere transportminister Henrik Dam Kristen-
sens svar på TRU alm del, spørgsmål 613 (2011/12), og kan ministeren herun-
der bekræfte sin forgængers udsagn om, at ”Forordningen er ikke til hinder for,
at der kan udføres systematisk cabotagekørsel, så længe betingelsen om, at der
i tilslutning til en international transport inden for 7 dage kan udføres op til 3
cabotagekørsler, overholdes"?
Svar:
Reglerne for at udføre cabotagekørsel fremgår af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for
international godstransport. Reglerne er fortsat de samme, som de var under
den tidligere socialdemokratiske transportminister Henrik Dam Kristensen.
Jeg kan derfor bekræfte Henrik Dam Kristensens svar på TRU alm del,
spørgsmål 613 (2011/12).
I forlængelse heraf kan der peges på tal fra Danmarks Statistik, der viser, at
omfanget af cabotagekørsel i Danmark udgjorde 331 millioner tonkilometer i
2014, som er det seneste år, der foreligger statistik for. Det svarer til 2,6 % af
det samlede godstransportarbejde målt i tonkilometer og 1,2 % af de totale
transporterede godsmængder målt i ton. Til sammenligning kørte danske last-
vogne 361 millioner tonkilometer som cabotagekørsel i udlandet. Det betyder,
at danske lastvogne udførte 9 % mere cabotagekørsel i udlandet, end der blev
udført cabotagekørsel i Danmark i 2014.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen