Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1718928_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. februar 2017
2017-790
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 25. januar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 286:
Kan ministeren oplyse, om han deler Venstre og Liberal Alliances transportord-
føreres holdning om, at tog hører fortiden til og behovet for et paradigmeskifte,
jf. artiklen ”Venstre kalder toget et levn fra fortiden: Her er fremtiden”, bragt
på tv2.dk den 9. januar 2017, og om det vil få indflydelse på udsigterne til hur-
tigere togforbindelse på Sjælland?
Svar:
Det er regeringens ønske, at der foretages fornuftige investeringer i infrastruk-
tur – både på vejene og på skinnerne. Et generelt pejlemærke for transportpoli-
tikken bør være, at vi skal anvende transportformerne dér, hvor de har deres
relative styrker. Og jernbanen har bestemt sine styrker. Indtil videre er der ikke
nogen anden transportform, som kan konkurrere med jernbanetrafikkens ka-
pacitet, når det handler om at få et stort antal pendlere frem til jobbet og tilba-
ge igen senere på dagen. Toget har også en styrke på længere rejser med mange
passagerer, hvor der vil være en tidsmæssig fordel ved at tage toget frem for
bilen.
Jeg mener derfor ikke, at toget hører fortiden til. Vi investerer i disse år mange
penge i jernbanen. Vi investerer mange milliarder i et nyt signalprogram, og vi
afsætter midler til en omfattende elektrificering af hovedbanenettet.
For så vidt angår spørgsmålet om udsigterne til hurtigere forbindelse på Sjæl-
land, sker der i øjeblikket en markant satsning på hurtigere forbindelser bl.a. i
form af den ny bane København-Ringsted og opgraderingen og elektrificerin-
gen mellem Køge Nord og Næstved, som begge er under anlæg. Endvidere bli-
ver Sydbanen mellem Ringsted og Nykøbing F opgraderet til 200 km/t, udbyg-
get til dobbeltspor og elektrificeret. Opgraderingen er færdig i 2021, mens elek-
trificeringen vil være færdig hen mod 2024.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om ministeren deler Venstre og Liberal Alliances transportordføreres holdning om, at tog hører fortiden, til transport-, bygnings- og boligministeren
1718928_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen