Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1678094_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. oktober 2016
Svar på Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm.
del) af 7. oktober 2016 stillet efter ønske fra Andreas Steenberg
(RV)
Spørgsmål
Er det korrekt, at Finansministeriets embedsmænd ikke mener, at Infrastruktur-
fonden er en del af Det Grønne Transportforlig fra 2009?
Svar
Der er med Aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance
om en grøn transportpolitik af januar 2009 etableret en Infrastrukturfond. Der er
stadig et gældende forlig om Infrastrukturfonden.
Der er en aktuel udfordring vedrørende de offentlige investeringer, hvor de plan-
lagte investeringer ligger over det finansierede niveau. Med Helhedsplanen lægges
der op til et løft af rammen til offentlige investeringer på i alt 27 mia. kr. frem
mod 2025, heraf 5 mia. kr. frem mod 2020. Løftet af rammen til offentlige inve-
steringer frem mod 2020 sikrer alene, at udfordringen vedrørende de offentlige
investeringer samlet set løses frem mod 2020. Det bemærkes herudover, at løftet
afhænger af, at finansieringsinitiativerne i Helhedsplanen gennemføres.
Regeringen har løbende drøftelser med partierne bag aftalen om En grøn trans-
portpolitik om emner og initiativer omfattet af aftalen. Regeringen har ikke ind-
kaldt til forhandlinger om udmøntning af midler i Infrastrukturfonden, da der på
det foreliggende grundlag ikke er rum til at igangsætte nye investeringsprojekter
frem mod 2020. Hvis der igangsættes flere investeringer, vil investeringsniveauet
overstige det finansierede niveau for de offentlige investeringer i de mellemfriste-
de fremskrivninger af dansk økonomi. Såfremt der er et ønske om at igangsætte
nye anlægsinvesteringer i regi af forligskredsen bag En grøn transportpolitik, vil
der således skulle findes yderligere særskilt finansiering.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk