MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. februar 2017
2017-463
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. januar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 255:
I forbindelse med vejarbejde og øvrigt anlægsarbejde – f.eks. metrobyggeri –
bliver nogle forretningsdrivende lukket inde, så deres indtjening falder, ikke
mindst i lyset af at vejarbejderne m.v. flere steder varer både måneder og år. Er
disse forretningsdrivende berettiget til erstatning, og hvem skal i givet fald be-
tale erstatningen?
Svar:
Vejlovgivningen indeholder ikke bestemmelser om erstatning til vejens naboer
m.v. i forbindelse med midlertidige afbrydelser af vejene, f.eks. ved vejarbejder
og ledningsarbejdere. Disse gener er et ”onde”, som vejens brugere og naboer
inden for rammerne af den såkaldte naboretlige tålegrænse må tåle for at op-
retholde og udbygge et godt vejnet og forsyning med anden infrastruktur.
For at minimere disse gener er det dog praksis, at vejmyndighederne (kommu-
nerne og Vejdirektoratet) og i mange tilfælde forsyningsvirksomhederne i god
tid inden arbejdets påbegyndelse orienterer vejens naboer om arbejdets karak-
ter og varighed, således at vejens naboer kan indrette sig på de midlertidige
forhold.
Der findes praksis fra domstolene, hvor en anlægsmyndighed er blevet dømt til
at udbetale erstatning til erhvervsdrivende på grund af midlertidige ind-
skrænkninger i det almindelige vejnet og vejadgang.
Således blev eksempelvis konfektionsforretningen Ullerich i Frederiksborggade
i København tilkendt erstatning i forbindelse med byggeriet af metrostationen
ved Nørreport Station. Østre Landsret fandt i sin dom af 27. februar 2002
(Ugeskrift for Retsvæsen 2002.1152Ø), at de besværliggjorte adgangsforhold til
forretningen oversteg den naboretlige tålegrænse. Arbejderne var oprindeligt
planlagt med en varighed på 2 år, men tog 4 år og var mere intensive end op-
rindeligt oplyst.