Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1723994_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. februar 2017
2017-432
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 11. januar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 254:
Hvad kan ministeren oplyse om togdriften mellem Viby Sjælland og Køben-
havn H, hvor kun 50 pct. af togene kørte rettidigt i 2016, og hvor aflysninger af
tog finder sted dagligt, således at pendlere reelt må frygte for deres job? Påtæn-
ker ministeren at tage initiativer i denne anledning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der oplyser følgende:
”DSB beklager de udfordringer, der har været på strækningen mellem Køben-
havn og Ringsted, hvor Viby Sjællands st. er placeret. Viby Sjælland ligger på
hovedstrækningen til/fra København, hvor alle tog mod/fra Fyn og Jylland
passerer, ligesom strækningen befærdes af IC-tog mod Rødby, regionaltog mod
Ringsted og Slagelse (Vestbanen) og regionaltog mod Nykøbing Falster (Syd-
banen). Strækningen anvendes desuden til godstransport, som også har indfly-
delse på kapaciteten. Med andre ord er strækningen tæt trafikeret, hvilket be-
tyder, at et togs forsinkelse hurtigt får afsmittende effekt på andre tog.
Der er i dag halvtimesdrift på strækningen mellem Viby Sjælland og Køben-
havn H i dagtimerne på hverdage mellem cirka klokken 05.45 og cirka klokken
18.30 og timedrift i aftentimerne i hverdagene samt hele dagen i weekenden og
på helligdage.
DSB kan oplyse at 71 % af togene til Viby Sjælland fra København H er ankom-
met rettidigt i 2016. I den anden retning er 63 % af togene til København H fra
Viby Sjælland ankommet rettidigt i 2016.
DSB er derfor enig i, at kundepunktligheden på strækningen er udfordret.
Punktligheden har i december 2016 og januar 2017 været udfordret af flere
store hændelser på infrastrukturen, som har givet forsinkelser og nødvendig-
gjort aflysninger:
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om togdriften mellem Viby Sjælland og København H, til transport-, bygnings- og boligministeren
1723994_0002.png
Den 12. december blev et godstog afsporet på Høje Taastrup Station.
Godstoget væltede over i en kørestrømsmast, hvilket betød forsinkelser
og aflysninger til den 23. december.
Den 26. december betød stormen ’Urd’, at Banedanmark iværksatte en
reduceret køreplan. Stormen betød også aflysninger og forsinkelser
som følge af væltede træer, blandt andet knækkede et væltet træ den 27.
december en bærearm, der holdt en køreledning uden for Ringsted.
Den 10. januar var der store signalproblemer uden for Ringsted, som
Banedanmark fik løst den 11. januar.
Side 2/3
DSB kan oplyse, at der i gennemsnit i 2016 og 2017 år til dato er aflyst 2,3 tog
per dag mellem København og Ringsted. Tallet indeholder dog ikke de ekstra-
standsninger, som er foretaget på eksempelvis Viby Sjælland, hvorfor neden-
stående tabel er medtaget. Tabellen illustrerer den realiserede betjening af Viby
Sjælland i 2016, da tabellen viser antallet af stop på stationen i gennemsnit per
dag. Det realiserede antal stop indeholder alle tog, der er ankommet til og afgå-
et fra Viby Sjælland (herunder ekstrastandsninger i forbindelse med aflyste
tog).
Som tabellen viser, er antallet af realiserede stop i 2016 en smule under antallet
af planlagte stop i køreplanen for 2016, og DSB beklager derfor, at vi ikke til
fulde lever op til de forventninger, som kunderne berettiget kan have til DSB.
Det er forhold, som DSB – og vores samarbejdspartner – Banedanmark i fæl-
lesskab har stor fokus på at forbedre. Når det er sagt, så fremgår det også, at
antallet af standsninger overholder de krav til antal standsninger, der fremgår
af trafikkontrakten mellem DSB og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Tabel 1, Standsninger i Viby i K16
Standsninger i Viby Sjælland
Retning
Mod Ringsted
Mod Ringsted
Mod Køben-
havn
Mod Køben-
havn
Dagtype
mandag-fredag
lørdag-søndag
mandag-fredag
lørdag-søndag
Krav til stop i tra-
fikkontrakten
I alt
31
18
31
18
DSB's trafikom- Realiserede
fang
stop i 2016
K16
Gennemsnit
33
22
33
19
32,6
21,3
32,5
18,7
Disponeringsplaner og betjening af Viby Sjælland i uordensituationer
Banedanmark og DSB har i samarbejde udarbejdet en disponeringsplan, som
Banedanmark iværksætter, når der er udfordringer på strækningen mellem
Østerport og Fredericia, hvor Viby Sjælland er placeret. Disponeringsplanen
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om togdriften mellem Viby Sjælland og København H, til transport-, bygnings- og boligministeren
1723994_0003.png
anvendes eksempelvis, når der er hændelser, som de der nævnes først i dette
svar, hvor det ikke er muligt at køre med alle planlagte tog på strækningen.
Disponeringsplanen for strækningen mellem Østerport og Fredericia, hvor Viby
Sjælland er placeret, foreskriver, at det er et af de togsystemer, der betjener
Viby Sjælland, som aflyses først ved begrænsninger i trafikken. DSB kan sag-
tens forstå, at kunderne i Viby Sjælland er ærgerlige over, at det togsystem, der
betjener Viby Sjælland aflyses først. Hvis et IC-tog mod Fyn og Jylland bliver
forsinket vil forsinkelserne kunne sprede sig til hele landsdelstrafikken og der-
med påvirke flere tog og rigtig mange kunder. Baggrunden for, at det er regio-
naltogene mod Ringsted og Slagelse, der aflyses først, er derfor ønsket om at
minimere konsekvenserne således, at færrest mulige tog og kunder påvirkes.
Disponeringsplanen foreskriver ikke kun hvilke togsystemer, der skal aflyses
ved uorden, men også hvilke togsystemer der på den baggrund skal foretage
ekstrastandsninger på eksempelvis Viby Sjælland. På nuværende tidspunkt
tilsiger disponeringsplanen, at der ved aflysninger i morgenmyldretiden mod
København H etableres ekstrastop med regionaltogene fra Nykøbing Falster
medens der i eftermiddagsmyldretiden mod Ringsted etableres ekstrastop med
IC-toget mod Esbjerg eller med regionaltoget mod Nykøbing Falster.
DSB og Banedanmark bestræber sig på at opretholde halvtimesdriften i myl-
dretiden i aktuel retning i tilfælde af uordenssituationer i trafikken – det vil
sige mod København i morgentimerne fra kl. 6 til kl. 8 og mod Ringsted om
eftermiddagen fra kl. 15 til kl. 18.30.
Udenfor myldretiden og i weekenden bestræber DSB og Banedanmark sig på at
opretholde timedrift, hvorfor en aflysning uden for tidsrummet kl. 05.45-18.30
samt i weekenden vil udløse en ekstrastandsning for at opretholde timedrift.
DSB forstår godt frustrationen hos kunderne i Viby Sjælland, når deres togaf-
gange aflyses pga. eksempelvis problemer med skinner og signaler, og kan i den
forbindelse oplyse, at DSB den 9. januar har anmodet Banedanmark om en
revurdering af den gældende disponeringsplan for strækningen Østerport –
Fredericia for at undersøge muligheden for, at yderligere tog kan standse eks-
traordinært ved Borup og Viby Sjælland ved aflysninger.”
Jeg henholder mig til ovenstående.
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen