Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1722768_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. februar 2017
2017-278
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 6. januar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 250:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren har til hensigt at sikre en
mere stabil S-togsdrift, så borgerne på Vestegnen kan komme på arbejde og i
skole til tiden.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB og Banedanmark, der oplyser følgende:
”DSB og Banedanmark kan godt forstå, at kunderne på Køge Bugt-strækningen
har været frustrerede over den utilfredsstillende punktlighed, som bl.a. har
været påvirket af udrulningen af Signalprogrammet, sporarbejderne i løbet af
sommeren 2016 og deres eftervirkninger samt fejl på togene.
Af tabellen nedenfor fremgår kundepunktligheden for Køge Bugt-strækningen
og operatørpunktligheden for hele S-togsnettet i perioden maj-december 2016.
Operatørpunktligheden opgøres for hele S-togsnettet, ikke på enkeltstræknin-
ger.
2016
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Kundepunktlighed Køge Bugt
Kontraktkrav: 92,3%
89,9 %
88,4 %
71,2 %
74,9 %
79,5 %
88,8 %
89 %
91,8 %
Operatørpunktlighed samlet S-tog
Kontraktkrav: 97,5%
98,7 %
97,3 %
98,9 %
98,1 %
97,2 %
98,6 %
97,9 %
98,2 %
Ved kundepunktlighed for S-banen forstås den andel af passagererne, der kommer rettidigt frem på baggrund af
passagerernes forventede rejsemønster og den afviklede togtrafik.
Ved operatørpunktlighed for S-banen forstås den samlede rettidighed med fradrag af forsinkelser, der skyldes forhold,
som DSB ikke er ansvarlig for.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 250: MFU spm. om, hvordan ministeren har til hensigt at sikre en mere stabil S-togsdrift, til transport-, bygnings- og boligministeren
1722768_0002.png
S-togenes punktlighed på Køge Bugt-strækningen har i perioden været påvirket
af eftervirkningerne af Banedanmarks infrastrukturprojekter på strækningen,
kabeltyveri og hærværk samt fejl på DSB’s tog. Hertil kommer, at udrulningen
af Banedanmarks nye signalsystem på strækningen Jægersborg-Hillerød har
haft afsmittende effekt på Køge Bugt-strækningen, da det er de samme S-tog,
der kører på hele strækningen. Det vil sige, at en uorden i trafikken mellem
Hillerød og Jægersborg for eksempel vil påvirke trafikafviklingen mellem Kø-
benhavns Hovedbanegård og Køge. Yderligere har trafikken under sporarbejdet
været afviklet efter en plan, hvor der er blevet standset ved alle stationer, hvil-
ket har gjort det vanskeligt at indhente eventuelle forsinkelser.
Der har løbende siden udrulningen af det nye signalsystem på strækningen
Hillerød-Jægersborg været tale om, at der er flere forskellige fejl på signalsy-
stemet, og at fejlene skyldes problemer dels med infrastrukturen og dels med
de komponenter, der indbygges i togene. Disse fejl på togene registreres som
”fejl på DSB’s tog” og påvirker derfor operatørpunktligheden på trods af, at de
er forårsaget af Banedanmarks signalsystem. Det er derfor summen af de man-
ge fejl, der har betydet, at kunde- og operatørpunktligheden set over hele peri-
oden har været udfordret. DSB bemærker dog endvidere, at hvis man korrige-
rer operatørpunktligheden for forsinkelser og aflysninger forårsaget af fejl på
togene på grund af det nye signalsystem, vil operatørpunktligheden være høje-
re.
DSB og Banedanmark samarbejder om at minimere de negative effekter på
togdriften fra både infrastrukturarbejderne på Køge Bugt-strækningen og ud-
rulningen af det nye signalsystem på strækningen Jægersborg-Hillerød. Dette
gøres ved tæt samarbejde i planlægningen ved udførelse af de respektive opga-
ver. Banedanmark arbejder fokuseret på at nedbringe antallet af fejl fra det nye
signalsystem samt sikre bedst mulige forhold for den trafikale genopretning.
Såfremt der sker en fejl, der påvirker togdriften, søges denne udbedret så hur-
tigt som muligt således at trafikken kan blive genoprettet. En del af de kendte
fejl på signalsystemet er allerede rettet. Banedanmark gennemfører endvidere
en større softwareopdatering af CBTC systemet mellem Jægersborg og Hillerød
i uge 13, hvorefter det forventes, at den negative påvirkning herfra fremadrettet
vil være mindre. Efter gennemførelse af opdateringen forventes der bl.a. at vil
kunne blive foretaget automatisk sammenkobling af tog. Hvad angår de øvrige
større hændelser vurderes en del af dem at have været negativt påvirket af in-
frastrukturarbejderne på Køge Bugt-strækningen, hvorfor der også her forven-
tes bedre punktlighed fremover.”
På baggrund af ovenstående har jeg en klar forventning om, at passagererne nu
vil opleve en mere stabil S-togdrift til gavn for passagererne.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen