Folketingets Transportudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2016 - 9863
Doknr.
439262
Dato
26-04-2017
Folketingets Transportudvalg har d. 22. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
239 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 239:
”Ministeren bedes redegøre for problematikken, som bliver rejst i debatindlægget
”Statsforvaltningen har tænkt i to år – uden konklusion” bragt i Sjællandske den 16.
november 2016.”
Svar:
Jeg kan i anledning af spørgsmålet oplyse, at det på baggrund af udtalelser, som So-
cialministeriet afgav i 2003 og 2006 hidtil har været antaget, at botilbud med hjemmel i
serviceloven kunne anvende busser, som botilbud stiller til rådighed for beboerne i
botilbud til lovbestemte aktiviteter, også til beboernes private aktiviteter mod betaling
af direkte og indirekte omkostninger. I transportministerens svar af 12. juni 2014 på
TRU 756 (alm. del) er det blandt andet anført, at det er i strid med busloven at opkræ-
ve betaling uden tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring efter busloven. Stats-
forvaltningen (nu Ankestyrelsen) har på den baggrund modtaget en række henvendel-
ser fra borgere, kommuner og en region om betalingsspørgsmålet, herunder om tilba-
gebetaling af opkrævede beløb. Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) har i brev af 5.
oktober 2016 anmodet det daværende Social- og Indenrigsministerium om en udtalel-
se om problemstillingen, herunder om hvorvidt der er tale om en ulovlighed af en så-
dan klarhed, at det giver grundlag for anvendelse af sanktioner efter den kommunale
styrelseslov.
Jeg kan videre oplyse, at en redegørelse for den i spørgsmålet nævnte problematik
beror på lovgivning under Børne- og Socialministeriet samt lovgivning under Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den anledning indhentet udtalelser fra Børne-
og Socialministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med henblik på en
afklaring af problemstillingen.
Børne- og Socialministeriet har anført bl.a. følgende i sin udtalelse:
”Børne- og Socialministeriet kan oplyse, at serviceloven ikke udtrykkeligt regulerer
botilbuds adgang til at lade buskørsel til beboernes private aktiviteter indgå i botilbud-
dets virksomhed. Det er dog ministeriets opfattelse, at serviceloven giver mulighed for,
at det enkelte tilbud som led i deres almindelige virksomhed tilbyder transport af be-
boerne til aktiviteter uden for botilbuddet som f.eks. ferie, hjemmebesøg og indkøb.
Transporten til private aktiviteter bliver i givet fald et led i det konkrete tilbuds ydelse til
beboerne.