MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. januar 2017
2016-6569
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. december 2016 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 238:
Ministeren bedes oplyse, hvilket beslutningsgrundlag der ligger til grund for, at
regeringen vil lave en forundersøgelse af en havnetunnel i København, men
ikke en tilsvarende undersøgelse af andre muligheder. Herunder en tunnelløs-
ning mellem Bispeengsbuens tunnel og f.eks. Amager Boulevard, der efter fore-
liggende rapporter kan vise sig at være billigere i anlæg end en havnetunnel,
som vil medføre en større aflastning af trafikken i København (især H. C. An-
dersens boulevard, Gyldenløvgade, Åboulevarden og Ågade), og som vil frigøre
værdifuldt byrum.
Svar:
Der er gennemført en strategisk analyse af en østlig ringvej (havnetunnel) i
København. Heri indgår analyser af mange forskellige linjeføringsalternativer.
På den baggrund godkendte Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
den 29. november 2012 valg af overordnet linjeføring B4 via Amager som ud-
gangspunkt for de fortsatte analyser. Den grønne forligskreds noterede sig lige-
ledes i aftale af 21. marts 2013, at linjeføringen via Amager er den mest hen-
sigtsmæssige, hvis en havnetunnel ønskes realiseret.
Det projekt, spørgeren refererer til, må være et kommunalt projekt, da det pri-
mært omhandler en eksisterende kommunalvej, der går på tværs af byen.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen