Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1704318_0001.png
Side 1 af 9
Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen
Spørgsmål R, S og T
Spørgsmål R:
Set i lyset af, at den eksisterende limfjordstunnel
i Aalborg allerede adskillige år før forudset har nået sit
mætningspunkt med 80.000 bilister i døgnet, påtænker
ministeren da at fremskynde processen med en anlægslov og
igangsættelse af en ny limfjordsforbindelse?
Spørgsmål S:
Hvilke konkrete planer – på kort og langt sigt –
har ministeren til at løse det limfjordskrydsende
trængselsproblem?
Spørgsmål T:
Når det af regeringsgrundlaget fremgår, at
anlæg af nye anlægsprojekter skal finansieres ved
brugerbetaling, har ministeren da tænkt sig at etablere en
betalingsring i form af brugerbetaling specifikt på den
limfjordskrydsende trafik i Aalborg, eller bliver der tale om et
mere generelt system med brugerbetaling i hele landet?
Indledning
Tak for de tre samrådsspørgsmål. Med formandens tilladelse vil
jeg tillade mig at besvare spørgsmålene under ét.
[Afvent formandens godkendelse].
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om den 3. Limfjordsforbindelse, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 2 af 9
Tak for det.
Jeg har nu siddet som transport-, bygnings- og boligminister i
16 dage. Jeg vil til enhver tid indrømme, at jeg ikke har løst
problemerne med trængsel over Limfjorden i løbet af de 16
dage. Men det er måske heller ikke helt uden grund.
Spørgsmålet om en 3. Limfjordsforbindelse har jo været drøftet
i mange år. Tilbage i 2009 indgik det i aftalen om en grøn
transportpolitik, at VVM’en for den 3. Limfjordsforbindelse
skulle laves færdig.
Og VVM-undersøgelsen blev afsluttet og offentliggjort i 2011.
I perioden fra 2011 til 2015 har vi som bekendt haft
transportministre fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti
og så Socialdemokratiet igen. Og hvad skete der med sagen i
disse 4 år?
Svaret på det spørgsmål er, at der ikke skete noget. Og det svar
er uden tvivl spørgeren bekendt, for han sad jo med ved bordet
som transportordfører i alle disse år.
Når der ikke skete noget, mens årene gik, så er det nok fordi det
ikke er så nemt. Ikke mindst at det ikke er så nemt at finde
finansieringen.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om den 3. Limfjordsforbindelse, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 3 af 9
Det skyldes også, at aftalerne i den grønne transportforligskreds
faktisk er temmelig grønne: 2/3 af pengene er brugt på skinner
og 1/3 på veje.
Og da der kom yderligere skattepengene fra Nordsøen, så kunne
man jo også have valgt at prioritere nogen af dem til en 3.
Limfjordsforbindelse. Men det gjorde man ikke. De gik i stedet
til Togfonden.
Jeg var og er ikke enig i den prioritering. Men jeg anerkender, at
der har været flertal for den prioritering i Folketinget. Så synes
jeg på omvendt, at det er lidt mærkeligt, at jeg nu skal stå til
ansvar for konsekvenserne af netop denne prioritering.
Konsekvensen er som bekendt, at de socialdemokratiske
regeringer praktisk taget ikke efterlod en krone til udbygning på
vejområdet, da magten skiftede i 2015. Det var vilkåret for den
tidligere Venstre-regering, og det er også vilkåret for denne
regering.
Konsekvensen er kort sagt, at der ikke er flere penge i kassen, og
at der derfor i de kommende år er meget begrænset plads til nye
store transportinvesteringer, hvis ikke der bliver tilvejebragt
flere midler til investeringer.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om den 3. Limfjordsforbindelse, til transport-, bygnings- og boligministeren
1704318_0004.png
Side 4 af 9
Derfor ønsker den nuværende regering, at der i forbindelse med
de politiske forhandlinger om løsning af udfordringerne frem til
2025 bliver fundet et grundlag for at øge rammen for de
offentlige investeringer i infrastruktur. Det har vi skrevet i
regeringsgrundlaget.
Det håber jeg, at Folketingets øvrige partier vil bidrage
konstruktivt til.
I forhold til det konkrete spørgsmål har vi i den seneste tid
kunnet konstatere, at den gennemsnitlige trafik på hverdage i
Limfjordstunnelen netop har passeret 80.000 biler. Dermed
har vi i myldretiderne nået den såkaldte teoretiske
kapacitetsgrænse.
Udstrækningen af perioderne med høj trafikbelastning på E45
omkring Limfjordstunnelen er dog kortere, end hvad man ser
på motorvejene eksempelvis i hovedstadsområdet.
For selve Limfjordstunnelen drejer det sig om ca. 1�½ time mod
syd om morgenen, og 1�½ time mod nord om eftermiddagen.
Det er mindre, end hvad man eksempelvis ser på Motorring 3
ved København. Her varer myldretidsperioderne 2-3 timer både
morgen og eftermiddag.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om den 3. Limfjordsforbindelse, til transport-, bygnings- og boligministeren
1704318_0005.png
Side 5 af 9
Det er ikke for at forklejne problemet. Men der er altså tale om
en mere generel landsdækkende trængselsproblematik, som
kommer til udtryk i form af forsinkelser og kø mange steder i
landet.
For den fjordkrydsende trafik på E45 handler det ikke kun om
den daglige forsinkelse i myldretiden, men nok så meget om
risikoen for uforudsete hændelser – for eksempel uheld – i og
omkring Limfjordstunnelen.
Det medfører ofte store forsinkelser, da Limfjordsbroen ikke
har kapacitet til at udgøre et reelt alternativ på disse
tidspunkter.
Hvad angår spørgsmålet om en eventuel kommende anlægslov,
kan det jo konstateres, at et stort flertal i Folketinget har peget
på Egholmlinjen som den rette løsning på en fremtidig 3.
Limfjordsforbindelse.
Det støtter jeg også op om.
Men der er som bekendt ikke fundet finansiering, og som jeg
nævnte før, er der i de kommende år meget begrænset plads til
nye store transportinvesteringer. Det giver ingen mening at
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om den 3. Limfjordsforbindelse, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 6 af 9
fremsætte en anlægslov, hvis vi ikke har penge til at bygge
forbindelsen. Det ville være et slag i luften.
I sammenhæng med spørgsmålet om Limfjordstunnelens
kapacitet er der grund til også at se på spørgsmålet om
forbindelsens levetid.
Tunnelen åbnede i 1969, og den er bygget til at kunne holde i 80
år. Den er bygget på et sted med vanskelige jordbundsforhold,
og det er en kendt sag, at tunnelen siden indvielsen i 1969 har
sat sig og fortsat sætter sig.
Det er der altså som sådan ikke noget nyt i. Men vi er jo vant til
at kunne få vores broer og tunneler til at holde langt ud over
den oprindeligt designede levetid.
Det kan vise sig mere vanskeligt med Limfjordstunnelen. Det er
Vejdirektoratets opfattelse, at hvis vi ikke udviser rettidig omhu,
vil det være vanskeligt at opretholde tunnelens funktion i mere
end 30-40 år endnu.
Derfor vil Vejdirektoratet i 2017 gennemføre en workshop og
eventuelt en efterfølgende ingeniørkonkurrence med deltagelse
af førende danske og udenlandske rådgivere og entreprenører.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om den 3. Limfjordsforbindelse, til transport-, bygnings- og boligministeren
1704318_0007.png
Side 7 af 9
Formålet er at finde den rette langsigtede løsning, der sikrer at
vi kan levetidsforlænge Limfjordstunnelens levetid. Resultatet
af en sådan proces forventes at kunne foreligge i 2018.
Med hensyn til på kort sigt at forbedre af fremkommeligheden
på E45 omkring Limfjordstunnelen har Vejdirektoratet i både
VVM-undersøgelsen fra 2011 og konsolideringen af
trafikberegningerne fra 2014 beskrevet forskellige mulige tiltag.
Det drejer sig bl.a. om ombygning af motorvejskryds Vendsyssel
og forskellige ombygninger af ramper og rampekryds.
Fælles for disse forslag er for det første, at de vil være relevante,
også når der på et senere tidspunkt etableres en 3.
Limfjordsforbindelse vest om Aalborg. Og for det andet, at der
ikke er afsat midler til projekterne.
Vejdirektoratet undersøger løbende forskellige initiativer til
forbedring af trafikafviklingen og trafiksikkerheden på E45 i og
omkring Limfjordstunnelen, men en realisering heraf kræver, at
der i forligskredsen afsættes midler hertil.
I forhold til det sidste spørgsmål vil jeg sige, at regeringen er
meget optaget af at undersøge mulighederne for hel eller delvis
brugerbetaling af nye konkrete infrastrukturprojekter.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om den 3. Limfjordsforbindelse, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 8 af 9
Derfor har vi også skrevet det ind i vores regeringsgrundlag.
Vi skal ikke til at have generel brugerbetaling på motorvejene i
Danmark. Her bliver vejene stillet gratis til rådighed, og det skal
de blive ved med. Bilisterne betaler i forvejen rigeligt i form af
registreringsafgift, grøn ejerafgift, brændstofafgift og afgift på
forsikring. Bilisterne betaler faktisk allerede langt mere, end
vejene koster.
Umiddelbart har jeg dog svært ved at forestille mig en ny 3.
Limfjordsforbindelse kan finansieres via ren brugerfinansiering.
Som vores afholdte OPP-møde den 5. december tydeliggjorde,
er dette næppe realistisk, da folk vil søge mod de gratis
alternativer, og lokalt er der heller ikke opbakning til en model
med brugerfinansiering.
Omvendt vurderes en 3. Limfjordsforbindelse at koste 6,7 mia.
kr. Det er penge, som staten ikke har i øjeblikket, og jeg har
svært ved at se for mig, at statskassen finansierer det beløb
alene.
Jeg vil slutte med igen at understrege behovet for at få
tilvejebragt flere midler til vejinvesteringer. Det er der – som
samrådsspørgsmålet viser – et klart behov for. Derfor ønsker
regeringen, at der i forbindelse med de politiske forhandlinger
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om den 3. Limfjordsforbindelse, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 9 af 9
om løsning af udfordringerne frem til 2025 findes et grundlag
for at øge rammen for de offentlige investeringer i infrastruktur.
Det håber jeg, at der er mange partier der vil hjælpe med til.
Tak for ordet.