TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om brugerfinansiering af veje og broer, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 8

Talemanuskript til brug for samråd om brugerfinansiering af

infrastruktur

Spørgsmål H, I, J, K og L

Spørgsmål H:

Ministeren bedes uddybe følgende i

regeringsgrundlaget: ”Regeringen ønsker at bygge videre på

erfaringerne fra projektet for bygning af Kronprinsesse Marys

Bro ved Frederikssund og undersøge mulighederne for hel eller

delvis brugerfinansiering af konkrete nye

infrastrukturprojekter.”

Spørgsmål I:

Kan ministeren garantere, at regeringen ikke

indfører brugerbetaling på dele af eller hele

Kalundborgmotorvejen?

Spørgsmål J:

Vil regeringen undersøge mulighederne for at

indføre brugerbetaling på dele af eller hele den fremtidige

sjællandske tværmotorvej (Kalundborg-Slagelse- Næstved-

Rønnede)? Eller kan det allerede afvises?

Spørgsmål K:

Vil regeringen undersøge mulighederne for at

indføre brugerbetaling/betalingsanlæg på en eller flere af

broforbindelserne i Region Sjælland? Eller kan det allerede nu

afvises?

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-16 om brugerfinansiering af veje og broer, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2 af 8

Spørgsmål L:

Ved hvilke konkrete infrastrukturprojekter vil

regeringen undersøge mulighederne for hel eller delvis

brugerfinansiering? Og hvordan vil regeringen i praksis

indføre brugerfinansiering på de forskellige

infrastrukturprojekter (via betalingsanlæg, GPS m.v.)?

Indledning

Tak for de fem samrådsspørgsmål. Med formandens tilladelse

vil jeg tillade mig først at besvare spørgsmål H om, hvad der

står i regeringsgrundlaget i forhold til brugerfinansiering af

infrastruktur.

Derefter vil jeg besvare spørgsmål I, J og K under ét.

Spørgsmålene handler om brugerbetaling på konkrete veje og

broer på Sjælland.

Og til sidst vil jeg besvare spørgsmål L om, hvor hel eller delvis

brugerfinansiering af infrastruktur kan blive aktuelt. Og om,

hvordan det kan indføres i praksis.

[Afvent formandens godkendelse].

Tak for det.

Side 3 af 8

Spørgsmål H

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen ønsker at bygge

videre på erfaringerne fra projektet for bygning af

Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund og undersøge

mulighederne for hel eller delvis brugerfinansiering af konkrete

nye infrastrukturprojekter.

Den kommende fjordforbindelse ved Frederikssund er som

bekendt et projekt, der delvist finansieres af brugerne.

Statskassen bidrager med omkring en tredjedel af

finansieringsbehovet svarende til ca. 650 mio. kr., mens broens

brugere finansierer resten, som er ca. 1.350 mio. kr. Der er

forudsat en betaling på 15 kr. for personbiler og 45 kr. for

lastbiler, og projektet skal ifølge anlægsloven være tilbagebetalt

på 40 år.

Projektet er besluttet i den grønne forligskreds. Det skete ved

aftalen af 21. marts 2013 indgået mellem den daværende

regering – bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti – og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Man kunne også gå endnu længere tilbage i tid og nævne

aftalerne om forbindelserne over Storebælt, Øresund og

Side 4 af 8

Femern. Alle sammen aftaler som spørgernes parti,

Socialdemokratiet, er part i.

Det, der står i regeringsgrundlaget, er sådan set bare, at vi

ønsker at bygge videre på de erfaringer, som man får i

forbindelse med etablering af Fjordforbindelsen. Måske kan det

bane vejen for at realisere andre gode infrastrukturprojekter.

Regeringen ønsker at teste om hel eller delvis

brugerfinansiering også kan være relevant i forbindelse med

andre rentable projekter.

Jeg vil gerne slå fast, at regeringen ikke ønsker at indføre

brugerbetaling på allerede eksisterende veje. De finansieres af

staten og stilles gratis til rådighed for borgerne. Det skal de

blive ved med.

Bilisterne lægger som bekendt rigeligt med afgifter i statskassen

i form af registreringsafgifter, grøn ejerafgift, afgifter på

brændstof, forsikringer osv.

Det, der er anført i regeringsgrundlaget, betyder, at regeringen

vil undersøge mulighederne for hel eller delvis

brugerfinansiering af konkrete, nye projekter, der hvor det kan

give mening.

Side 5 af 8

Det kan være i forbindelse med projekter, der ellers aldrig var

blevet realiseret, hvis staten eller det offentlige skulle finansiere

det alene. Et eksempel er Storebæltsforbindelsen, der

sandsynligvis aldrig var blevet til noget uden brugerbetaling.

Det kan også være i forbindelse med nye projekter, der giver en

fordel, som bilisterne er villige til at betale for. For eksempel

fordi man sparer tid i forhold til en eksisterende forbindelse.

Fjordforbindelsen ved Frederikssund er netop et eksempel på

det.

Spørgsmål I, J og K

Jeg vil nu gå videre til spørgsmål I, J og K, som jeg vil besvare

under ét. Spørgsmålene handler om brugerbetaling på konkrete

veje og broer på Sjælland.

Regeringen vil undersøge mulighederne for hel eller delvis

brugerbetaling af nye infrastrukturprojekter. Derfor har vi også

skrevet det ind i vores regeringsgrundlag.

Jeg synes umiddelbart ikke, at de stykker infrastruktur på

Sjælland, der er nævnt i spørgsmål I, J og K, forekommer

relevante i forhold til brugerbetaling.

Side 6 af 8

Vi ønsker som sagt ikke at indføre brugerbetaling på allerede

eksisterende veje eller broer. De betales af staten og stilles gratis

til rådighed. Bilisterne betaler rigeligt i skatter og afgifter. Langt

mere end hvad det offentlige bruger på vejinfrastruktur.

Det leder frem til det sidste spørgsmål L om, hvilke konkrete

infrastrukturprojekter, som vi vil undersøge mulighederne for

helt eller delvist at brugerfinansiere. Og om hvordan

brugerbetaling kan ske i praksis.

Spørgsmål L

Hel eller delvis brugerfinansiering kan for eksempel blive

relevant i forbindelse med en havnetunnel i København. Det vil

vi se nærmere på i forbindelse med den planlagte

forundersøgelse af projektet, som skal gennemføres i

samarbejde med de lokale parter.

Med finanslovsaftalen for 2017 er der afsat et statsligt bidrag til

forundersøgelsen af en havnetunnel. Undersøgelsen vil blandt

andet skulle belyse finansieringsmulighederne. Det gælder både

direkte brugerbetaling fra trafikanterne og indirekte bidrag via

grundværdistigninger.

Side 7 af 8

Et andet eksempel kunne være en fast forbindelse mellem

Helsingør og Helsingborg, som der fra svensk side har været en

betydelig interesse i.

Et tredje eksempel er en Kattegat-forbindelse, hvor

brugerbetaling også vil være en nødvendig forudsætning.

Spørgsmålet om brugerfinansiering handler om, at der er

begrænset med midler at investere for. Og det gælder uanset, at

der faktisk ligger mange projekter i skuffen, der har en god

samfundsøkonomi.

Derfor har vi også en pligt til at afsøge alle relevante

muligheder, herunder brugerbetaling, for at få finansieret de

gode projekter. Men selvfølgelig kun der, hvor det giver mening.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan brugerfinansiering i

praksis kan indføres, så har vi allerede i dag en del erfaringer fra

blandt andet Storebælt og Øresund. Der er også erfaringer med

free flow-systemer i Sverige og Norge, som vil kan trække på.

Det er i det hele taget et område, hvor der efterhånden er en del

erfaringer at trække på.

Det, der står i regeringsgrundlaget, er jo netop, at vi ønsker at

bygge videre på de erfaringer, vi får fra etableringen af

Side 8 af 8

Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund. Det gælder både i

forhold til, hvordan projektet organiseres og finansieres og den

praktiske indførelse af brugerbetaling.

Modellen for etablering af Kronprinsesse Marys Bro er som

nævnt besluttet i den grønne forligskreds af et bredt flertal af

Folketingets partier.

Alle må da være interesserede i at drage nytte af og bygge videre

på de erfaringer, vi kan udlede af vores fælles projekter.

Tak for ordet.