Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1709135_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. januar 2017
2016-6329
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. december 2016 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 215:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Havarikommissionen de seneste tre år
ikke har udstedt rekommandationer på luftfartsområdet henset til, at lov om
luftfart og EU-forordning 996/2010 indeholder krav om rekommandationer,
og at rekommandationer på luftfartsområdet i øvrigt fremgår af finansloven for
2016 under Havarikommissionens opgaver og formål.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane og bedt om en redegørelse for brugen af sikkerhedsanbefalinger i
kommissionens arbejde. Havarikommissionen oplyser, at:
”Havarikommissionens undersøgelsesmetodik og interne processer har til for-
mål at afdække eventuelle brister i sikkerhedssystemerne og henlede myndig-
heders, fabrikanters, operatørers og andre involverede aktørers opmærksom-
hed på bristerne, så passende aktioner gennemføres så hurtigt som muligt og
lignende tilfælde forebygges.
Inden for de seneste ca. 10 år er havarikommissioner på verdensplan gået fra at
sidde isoleret med deres undersøgelser til at være procesorienterede myndig-
heder, der i dialog med de involverede aktører og øvrige involverede nationale
og internationale myndigheder arbejder på at skabe de fælles forebyggende
tiltag, der er nødvendige for at fremme flyve- og jernbanesikkerheden. Stati-
stikker inden for både luftfart og jernbane viser, at antallet af ulykker fortsat er
faldende.
Det betyder med andre ord, at omverdenen og involverede aktører samt øvrige
nationale og internationale myndigheder allerede parallelt med undersøgelsen
kan iværksætte sikkerhedsmæssige tiltag. De behøver ikke længere at afvente
en havarikommissions endelige rapport eller redegørelse, idet de allerede i un-
dersøgelsesprocessen får mulighed for at handle proaktivt ud fra de informati-
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvorfor Havarikommissionen de seneste tre år ikke har udstedt rekommandationer på luftfartsområdet henset til, at lov om luftfart og EU-forordning 996/2010 indeholder krav om rekommandationer, og at rekommandationer på luftfartsområdet i øvrigt fremgår af finansloven for 2016 under Havarikommissionens opgaver og formål, til transport-, bygnings- og boligministeren
1709135_0002.png
oner som klarlægges undervejs i undersøgelsen, hvor de er inddraget i langt
større grad end tidligere.
Når de involverede aktører og øvrige nationale og internationale myndigheder
på foranledning af Havarikommissionens undersøgelser handler og iværksæt-
ter de nødvendige forebyggende tiltag, der proaktivt bidrager til at forhindre
lignende flyvehavarier, alvorlige flyvehændelser og jernbaneulykker, finder
Havarikommissionen i den endelige rapport eller redegørelse ikke længere an-
ledning til at fremsætte sikkerhedsanbefalinger, der således allerede er imple-
menterede i de overordnede sikkerhedssystemer.
Havarikommissionen vil i de offentliggjorte rapporter eller redegørelser i stedet
for angive, hvilke sikkerhedsfremmende foranstaltninger, der blev iværksat
under forløbet af sikkerhedsundersøgelsen.
Såfremt Havarikommissionen i alle faser af sikkerhedsundersøgelsen skønner,
at de eventuelt foreslåede eller iværksatte sikkerhedsfremmende foranstaltnin-
ger ikke er tilstrækkelige, vil Havarikommissionen uden tøven fremsætte sik-
kerhedsanbefalinger til de relevante myndigheder.
Sikkerhedsanbefalinger fra Havarikommissionen indeholder ikke specifikke
løsninger, men et afdækket risikoområde, hvor det er op til myndighederne,
eventuelt sammen med fabrikanter, operatører og andre involverede aktører, at
finde den optimale løsning (sikkerhedsbarrierer) for det afdækkede risikoom-
råde.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen