MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. januar 2017
2016-6329
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. december 2016 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 214:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der endnu ikke er udarbejdet en proce-
durehåndbog vedrørende opfølgning på anbefalinger inden for jernbaneenhe-
den i Havarikommissionen henset til, at Rigsrevisionen i beretning til Statsre-
visorerne om Jernbanetilsynet fra oktober 2003 (RB B304/03) påpegede
manglende udarbejdelse af en procedurehåndbog (undersøgelseshåndbog) i
2003, men at arbejdet endnu ikke er fuldført.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane, som oplyser:
”Havarikommissionen kan oplyse, at der i september 2005 forelå et udkast til
en undersøgelseshåndbog som blev anvendt som internt arbejdsværktøj. Udka-
stet blev fremsendt i kopi til Rigsrevisionen.
I forbindelse med fremsendelsen af undersøgelseshåndbogen blev det oplyst, at
håndbogen må betragtes som et dynamisk værktøj, der består af en række ind-
byrdes sammenhængende procedurer og vejledninger, der løbende opdateres.
Den seneste fulde revidering af undersøgelseshåndbogen var ultimo 2007. En
kopi af denne version blev fremsendt til Rigsrevisionen via departementet.
Efter 2007 har håndbogen ændret form fra at være en fysisk håndbog til at væ-
re elektroniske udgaver af procedurer og vejledninger tilgængeligt på Havari-
kommissionens interne netværk. Procedurerne og vejledningerne er løbende
blevet revideret og nye elementer er blevet tilføjet.”
Med
venlig
hilsen