Dato
15.12.2016
Sagsbehandler BOH
Sagsnr.
HCLJ120-2016-5
Side
1
af
1
Notat vedrørende Vejlesagen
Jævnfør jernbanelovens § 81 og jernbanesikkerhedsdirektivet er Havarikommissionen forpligtiget til at
undersøge alvorlige ulykker, og kan efter vurdering vælge at undersøge ulykker. Vejlesagen er
definitionsmæssigt at betragte som en ulykke, ikke som en alvorlig ulykke.
Med baggrund i bla. omstændighederne (berusede passagerer, som gentagne gange blokkerede for
dørlukning - passageradfærd) kombineret med at DSB efter hændelsen iværksatte en række aktiviteter,
herunder:
- ændret i gældende regler (Driftsinstrukser), med supplerende specificering af personalets forpligtigelser
- udsendelse af informationsmateriale (2013), som beskriver dørsystemets funktionalitet og svagheder (dvs.
forholdene vedr. klemsikring og traktionsspærring) til alt lokomotivpersonale
- efterfølgende efteruddannelse af personale (påbegyndt i 2013), med særlig vægt på dørsystemets
funktionalitet og svagheder
har Havarikommissionen vurderet at ud over allerede forebyggende tiltag indeholder sagen kun i begrænset
omfang sikkerhedsmæssig læring.
Andre sager, som enten ligger inden for Havarikommissionens undersøgelsesforpligtigelser eller hvor den
sikkerhedsmæssige læring blev vurderet som værende større end Vejlesagen, har bla. derfor været løbende
prioriteret foran Vejlesagen, eksempelvis Middelfart (mand fik sit ben kørt af), Nørreport (kvinde slæbt efter
tog), kollision mellem tog og gravemaskine, brand- og røgudviklinger på hhv. diesel og elektriske togsæt,
overkørselsulykker, flere ulykker med fatale konsekvenser, mv.
Sagen har forholdsvis stor fagpolitisk interesse, da der er faglige uenigheder / drøftelser mellem DSB og den
faglige organisation vedr. en- eller flermandsbetjening i togene. Derfor har bla. høringssvarene været
omfattende og tidskrævende, da Havarikommissionen har skullet sikre at alene de sikkerhedsfaglige
oplysninger indgår i undersøgelsen.
Derudover har Havarikommissionen i perioden også arbejdet for at få nedbragt antallet af igangværende
sager i Jernbaneenheden, samtidig med at nye sager skulle behandles, for at sikre fokus på og ressourcer til at
arbejde med aktuelle sager. Medio 2013 var der 41 åbne sager, hvor af de 12 var over 1 år gamle. Dette
omfang er løbende blevet nedbragt, så der i dag er 8 åbne sager, hvor af én (Vejle) er over 1 år.
Det skal dog også klart siges, at sagsbehandlingstiden er både helt usædvanlig og alt for lang. Vejlesagen
overgik pr. 17. oktober til ny sagsbehandler, som havde ressourcer til at behandle sagen, da andre opgaver
var afsluttet.
Havarikommissionen for
Civil Luftfart og Jernbane
Langebjergvænget 21
4000 Roskilde
Telefon:
38 71 10 66
Telefax:
38 71 92 31
CVR nr. 25775910
EAN nr. 5798000893344
www.havarikommissionen.dk