TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 198: MFU spm. om, hvorvidt personer på offentlig forsørgelse, der samtidig kører som Uberchauffører, kan sigtes for socialt bedrageri, til justitsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 198 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings-

og Boligudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse, hvorvidt personer på offentlig for-

sørgelse, der samtidig kører som Uberchauffører, kan sigtes for

socialt bedrageri?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:

”Det gælder generelt, at en person, der modtager offentlige for-

sørgelsesydelser, har pligt til at oplyse om alle forhold, som har

betydning for den konkrete ydelse, som personen modtager.

Det betyder, at en person, der har indtægter, skal oplyse om dis-

se til kommunen og Udbetaling Danmark, så myndigheden kan

vurdere, om indtægterne har betydning for retten til ydelsen,

herunder om indtægterne skal medføre fradrag i den konkrete

ydelse.

Hvis en person har indtægter og ikke oplyser kommunen eller

Udbetaling Danmark om dette og dermed mod bedre vidende

uberettiget får udbetalt ydelser, kan kommunen og Udbetaling

Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling af den uberettigede

modtagne ydelse.

Der kan foretages politianmeldelse for socialt bedrageri efter lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis

en person ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller ud-

nytter en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige el-

ler vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplys-

ninger af betydningen for hjælpen, og dermed påfører myndig-

heden et formuetab. I denne situation kan den pågældende straf-

fes med bøde, medmindre højere straf kan idømmes efter anden

lovgivning fx straffeloven.

En dagpengemodtager har pligt til at oplyse a-kassen om alt ar-

bejde og alle indkomster, og hvis pågældende bevidst lader være

med at give oplysningerne, er der tale om svig over for a-kassen.

Hvis pågældende på grund af fx skødesløshed glemmer at oply-

se om indtægten, vil handlingen blive betragtet som uagtsom.

Hvad enten der er tale om svig eller uagtsomhed, skal den fejl-

udbetalte ydelse betales tilbage, og hvis der er tale om en uagt-

som handling, skal medlemmet der udover have en karantæne på

37 timer.

Hvis der er begået svig, skal pågældende have en karantæne på

mindst 74 timer. Karantænen udregnes ved at omregne tilbage-

betalingsbeløbet til timer med omregningssatsen og antallet af

karantænetimer udgør 3,5 gange det omregnede timebeløb.

A-kassen skal politianmelde medlemmet efter regler om socialt

bedrageri i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., når tilbagebe-

talingsbeløbet på grund af svig er større end 25 gange dagpen-

gene for en dag. I 2017 er denne beløbsgrænse 21.225 kr., og al-

le personer, der begår svig med et tilbagebetalingsbeløb over

denne grænse, skal således meldes til politiet for socialt bedra-

geri. A-kassen kan vælge at indgive politianmeldelse i sager,

hvor tilbagebetalingsbeløbet er lavere.

Det gælder for alle ydelsesmodtagere, at de, alt efter hvilken

ydelse de modtager, er omfattet af bestemmelserne om socialt

bedrageri/svig i henholdsvis lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område eller lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Det skal bemærkes, at det er politiet, som efter anmeldelse fra

den relevante myndighed, vurderer, om der er grundlag for at

rejse sigtelse i sagen.”

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at politiet indleder efterforskning om

socialt bedrageri på baggrund af en anmeldelse fra en relevant myndighed,

herunder eksempelvis en kommune, når der er rimelig formodning om, at

et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Politiet rej-

ser sigtelse, når mistanken er af tilstrækkelig styrke.