Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1709614_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Transport- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. december 2016
Politikontoret
Pernille Østergaard
2016-0032/20-0074
2141003
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 137 (Alm. del), som Folketin-
gets Transport- og Bygningsudvalg har stillet til justitsministeren den 18.
november 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Mattias Tesfaye (S).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: MFU spm. om, hvilke muligheder myndighederne har for at stoppe de chauffører, som fortsætter med at køre ulovlig taxikørsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra Folketingets Transport- og Bygnings-
udvalg:
”Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne for de godt
2.000 Uber-chauffører, der har brudt taxaloven, jf. svar på
REU alm. del spørgsmål nr. 936 (2015-16), herunder særligt
hvilke sanktioner de pågældende vil blive mødt med. Ministe-
ren bedes ligeledes oplyse, hvorvidt Uber-chauffører vil få be-
slaglagt dele af eller hele deres omsætning fra kunder såvel
som betaling fra Uber og/eller få inddraget nummerpladerne.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Københavns Politi har oplyst, at politikredsen på baggrund af
den afsagte dom i Østre Landsret den 18. november 2016 har
anmodet SKAT om udlevering af en kopi af den liste over
Uber-chauffører, som SKAT er kommet i besiddelse af.
Når listen er modtaget, vil politikredsen vurdere, i hvilket om-
fang oplysningerne kan indgå i kommende sigtelser mod Uber-
chauffører.”
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Det følger af Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2009 om taxikørsel
m.v. og Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om færdsel (kapitel
13), at overtrædelse af taxikørselsloven (lovbekendtgørelse nr.
107 af 30. januar 2013), taxibekendtgørelsen (bekendtgørelse
nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv.) og færds-
elslovens § 56 som udgangspunkt straffes med bøde. I tilfælde,
hvor der foreligger flere overtrædelser til samtidig pådømmel-
se, skal der nedlægges en samlet bødepåstand ud fra en konkret
vurdering.
Ved Østre Landsrets dom af 18. november 2016 blev den før-
ste af seks prøvesager mod Uber-chauffører afgjort. Den på-
gældende chauffør blev for to kørsler til samtidig påkendelse
idømt en samlet bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af taxikør-
selslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1 (manglende tilladel-
se til erhvervsmæssig personbefordring), § 18, stk. 1, jf. § 1 i
taxibekendtgørelsen (manglende godkendelse og registrering
af køretøj) og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1
2
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: MFU spm. om, hvilke muligheder myndighederne har for at stoppe de chauffører, som fortsætter med at køre ulovlig taxikørsel, til justitsministeren
(manglende erhvervskørekort). Rigsadvokaten har ikke modta-
get oplysninger om, at den i landsretten dømte Uber-chauffør
har søgt om tredjeinstansbevilling hos Procesbevillingsnævnet.
Københavns Byret afsagde den 8. juli 2016 dom i en sag mod
en Uber-chauffør, som havde overtrådt de samme bestemmel-
ser i forbindelse med en enkelt kørsel. Den pågældende chauf-
før blev idømt en samlet bøde på 3.500 kr. Dommen kan be-
tragtes som endelig, efter at ankesagen den 18. november 2016
blev afvist af Østre Landsret, idet den tiltalte ikke mødte op.
Det kan på den baggrund oplyses, at en Uber-chauffør, der
overtræder taxilovgivningen, vil blive idømt en bøde på 3.500
kr. for en enkelt kørsel. I gentagelsestilfælde kan bødepåstan-
den stige.
I forhold til spørgsmålet om beslaglæggelse af Uber-chauffø-
rers udbytte vil Københavns Politi, når den under punkt 1 om-
talte liste er modtaget, vurdere, om betingelserne for beslag-
læggelse og konfiskation af chaufførernes omsætning er til ste-
de.
Med hensyn til spørgsmålet om inddragelse af nummerplader
kan det oplyses, at der vil blive taget stilling til, om registre-
ringsbekendtgørelsens regler om inddragelse af nummerplader
kan bringes i anvendelse over for Uber-chauffører. Det følger
således af § 51, stk. 1, i registreringsbekendtgørelsen (bekendt-
gørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køre-
tøjer), at et køretøj, der skal anvendes til erhvervsmæssig per-
sonbefordring (bl.a. taxikørsel), hvortil der efter lov om taxi-
kørsel mv. kræves tilladelse, skal anmeldes til registrering her-
af. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 112, at politiet
kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis politiet vurderer,
at et køretøj anvendes i strid med bl.a. registreringsbekendtgø-
relsen. Det er en betingelse for inddragelse af nummerplader,
at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive
brugt i strid med reglerne. Det vil bero på en konkret vurdering
i det enkelte tilfælde, om der er grundlag for at inddrage num-
merpladerne på et køretøj, der har været anvendt til taxikørsel i
strid med reglerne af en Uber-chauffør.”
3