Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1718932_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. februar 2017
2016-6274
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. december stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra et ikke-medlem af udvalget (MFU) Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 191:
Ministeren bedes oplyse, hvilken direkte og indirekte støtte det offentlige i dag
yder til almene boliger.
Svar:
Den direkte støtte omfatter udbetalinger fra stat og kommuner til dækning af
betaling af ydelser på realkreditlån, huslejetilskud i ungdomsboliger og anden
særlig driftsstøtte.
Det kommunale grundkapitalindskud, der dækker en del af finansieringen af
alment boligbyggeri, opfattes almindeligvis som en direkte støtte, men kan, idet
der er tale om et 50-årigt rente- og afdragsfrit lån, også betragtes som en indi-
rekte støtte.
Videre kan de offentlige garantier vedrørende belåningen samt skattefritagel-
sen af evt. driftsoverskud i den almene boligsektor betragtes som indirekte støt-
te. For så vidt angår skattefritagelsen bemærkes, at balancelejeprincippet inde-
bærer, at de løbende indtægter, primært i form af husleje, ikke må overstige de
løbende driftsudgifter. Der findes ikke aktuelle opgørelser over omfanget af
denne indirekte støtte.
Støtte i form af boligsikring og boligydelse er en individuel ydelse, som gives til
beboere i almene så vel som private udlejningsboliger. Ydelsens størrelse af-
hænger af huslejen og blandt andet den enkelte beboers indkomst.
I nedenstående tabel er vist de samlede statslige og kommunale udbetalinger i
2015 til direkte støtte til almene boliger og de kommunale udgifter i 2015 til
kommunalt grundkapitalindskud. Den statslige støtte er ikke fratrukket Lands-
byggefondens medfinansiering af den statslige ydelsesstøtte, hvor indbetalin-
gen i 2015 udgjorde 968,4 mio. kr.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om, hvilken direkte og indirekte støtte det offentlige i dag yder til almene boliger, til transport-., bygnings- og boligministeren
1718932_0002.png
Side 2/2
Direkte og indirekte offentlig støtte til almene boliger i 2015
Mio. kr.
Direkte støtte til almene boliger
Kommunalt grundkapitalindskud
I alt
Støtte
1.913,8
632,2
2.564,0
Til sammenligning udgjorde de samlede driftsudgifter i den almene boligsektor
knap 38 mia. kr. i 2015 (det vil sige fratrukket den løbende offentlige støtte).
Den altovervejende del heraf dækkes af huslejeindbetalinger.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen