Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1718923_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. februar 2017
2016-6274
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. december stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra et ikke-medlem af udvalget (MFU) Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 190:
Ministeren bedes lave en konsekvensberegning af, hvor meget den gennemsnit-
lige husleje i den almene boligsektor vil stige om måneden i kroner og procent
for henholdsvis den eksisterende boligmasse og for nybyggeri, hvis den direkte
og indirekte offentlig støtte til den almene boligsektor fjernes.
Svar:
Effekten på huslejerne af en fjernelse af den direkte og indirekte offentlige støt-
te til den almene boligsektor kan beregnes på forskellige måder. Beregningsre-
sultatet vil afhænge af de forudsætninger, der lægges til grund, for eksempel
med hensyn til, om der forudsættes markedsleje og inddragelse af dynamiske
effekter.
Huslejekonsekvenserne vil blandt andet afhænge af, hvornår et givent byggeri
er opført, idet regelgrundlaget (og støtten) har varieret over tid, og idet finan-
sieringsmodellen for det almene byggeri er indrettet således, at støtten aftrap-
pes over tid. Den umiddelbare huslejeeffekt af at fjerne støtten er således helt
forskellig for en nybygget bolig og boliger, der er opført for 5, 25 eller f.eks. 35
år siden.
Huslejeeffekterne vil endvidere afhænge af det nuværende og det fremtidige
renteniveau, idet det er staten, der påtager sig renterisikoen på de realkredit-
lån, der finansierer alment byggeri. Jo højere aktuel og fremtidig rente, des
højere aktuel og fremtidig støtte og huslejeeffekt – og omvendt.
Der skal også tages stilling til, hvordan beboerne skal tilbagebetale det kom-
munale grundkapitalindskud, som er et 50-årigt rente- og afdragsfrit lån.
En fjernelse af den indirekte støtte, der ligger i den kommunale garanti for den
yderste del af realkreditlånet, vil påvirke finansieringen af nybyggeriet og der-
med huslejen her.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: MFU spm. om ministeren vil lave en konsekvensberegning af, hvor meget den gennemsnitlige husleje i den almene boligsektor vil stige om måneden i kroner og procent for henholdsvis den eksisterende boligmasse og for nybyggeri, hvis den direkte og indirekte offentlig støtte til den almene boligsektor fjernes, til transport-., bygnings- og boligministeren
1718923_0002.png
En beregning af de umiddelbare huslejekonsekvenser ved fjernelse af den di-
rekte og indirekte støtte til den almene boligsektor kræver således, at der op-
stilles en række beregningsforudsætninger, som ikke fremgår af spørgsmålet.
Endelig vil en fjernelse af den offentlige støtte til det almene boligbyggeri have
en række
afledte
(dynamiske) effekter. Denne type beregninger er grundlæg-
gende komplicerede at foretage, og vil være behæftet med betydelig usikkerhed.
Boligernes geografiske placering vil spille en ikke ubetydelig rolle.
Uden at kende de forudsætninger, der ønskes benyttet, er det ikke muligt at
foretage nærmere beregninger.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen