MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. januar 2017
2016-6205
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. december 2016 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 185:
Hvornår tænkes der gennemført en test af Dansk Jernbaneforbunds forslag til
forbedring af ID-kontrollen mellem Danmark og Sverige? Hvad er
begrundelsen, hvis ikke en sådan test gennemføres?
Svar:
Jeg skal indledningsvis henvise til mit svar af 14. december 2016 på TRU-
spørgsmål 184 (alm. del), for så vidt angår resultatet af dialogen mellem DSB
og Dansk Jernbane Forbund om forbundets forslag om id-kontrol om bord på
tog mellem København H og Københavns Lufthavn St.
I forhold til spørgsmålet om en eventuel test af forslaget har DSB den 10. janu-
ar 2017 oplyst følgende:
”Da DSB pr. 4. januar 2016 blev pålagt af den svenske regering at ID-
kontrollere alle kunder, der rejste fra Danmark til Sverige, skulle DSB
implementere en model for ID-kontrol inden for en meget kort tidsfrist. På
baggrund af et tæt samarbejde med Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet og Banedanmark prioriterede DSB i denne situation en
fleksibel løsning for ID-kontrollen med fokus på hurtig implementering og
minimering af ressourceforbruget; også henset til at der ikke var en
tidshorisont for selve ID-kontrollen. En model med ID-kontrol i toget blev
fravalgt, da det var DSB’s vurdering, at DSB ikke kunne være sikre på, at alle
kunder kunne nå at blive ID-kontrollerede inden ankomst til Københavns
Lufthavn (CPH).
I april anmodede Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om, at DSB
udarbejdede et notat, der beskrev mulige scenarier for ID-kontrol i CPH. DSB
og Banedanmark sendte i maj 2016 det efterspurgte notat til ministeriet. I
dette udredningsarbejde blev en model med ID-kontrol i toget fravalgt, da
DSB’s vurdering var, at ID-kontrol i toget har den store ulempe, at det er
umuligt at vide, hvor lang tid det vil tage at kontrollere et tog, da dette