MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. december 2016
2016-6192
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 7. december 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål nr. 182:
På baggrund af et foretræde i Transport- og Bygningsudvalget den 1. december
2016 med en borgruppe fra Allingvej i Hvidovre og deres fremsendte materiale
(TRU alm. del – bilag 59) bedes ministeren oplyse, om ministeren vil indgå i
dialog med borgerne på og omkring Allingevej, så der kan sikres en støj-
skærmsløsning, der giver mest mulig støjreduktion for pengene.
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 104 (TRU alm. del), er det
Vejdirektoratet, der har til opgave at etablere støjskærmen langs motorvejen.
Vejdirektoratet har stor erfaring med etablering af støjskærme, herunder at
sikre den optimale støjreduktion under hensyn til, hvad der er teknisk og øko-
nomisk muligt. Jeg mener derfor, det er mest hensigtsmæssigt, at dialogen
omkring projektet foregår mellem Vejdirektoratet og borgerne.
Vejdirektoratet har oplyst mig om, at man agter at afholde et informations-
møde om støjskærmsprojektet, når de indledende analyser af projektet er gen-
nemført. Dette forventes at ske i 1. halvår 2017.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen