MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. december 2016
2016-5967
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 30. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (Ø).
Spørgsmål nr. 165:
Hvad kan ministeren oplyse om udsigten til, at der genindføres timinuttersdrift
på togstrækningen over Øresund, og til, at al ID-kontrol på togstationen i
Københavns Lufthavn kan afvikles på den ene perron, så den anden perron kan
holdes fri til trafik fra Sverige til Danmark, og vil ministeren redegøre for de
tekniske forudsætninger for en mulig løsning?
Svar:
Den svenske regerings indførelse af grænsekontrol 12. november 2015 og id-
kontrol 4. januar 2016 har som bekendt betydet en markant ringere kapacitets-
udnyttelse omkring lufthavnen, da begge spor ved Københavns Lufthavn St. er
taget i brug i forbindelse med id-kontrollen. Det har medført en lavere afgangs-
frekvens og flere driftsforstyrrelser på Kyst- og Øresundsbanen.
Som udvalget er orienteret om ved svar af 18. maj 2016 på TRU-spørgsmål 475
(alm. del), DSB’s notat af 29. august 2016 som sendt til udvalget den 31. august
2016, svar af 26. september 2016 på TRU-spørgsmål 634 (alm. del) og svar af
24. oktober 2016 på TRU-spørgsmål 5 (alm. del), har DSB, Banedanmark og
Skånetrafiken derfor over sommeren og efteråret arbejdet på scenarier for en
mere effektiv indretning af id-kontrollen på Københavns Lufthavn St., der så
vidt muligt skal forbedre trafikafviklingen til og fra lufthavnen og kapacitets-
udnyttelsen på Kystbanen og Øresundsbanen. Mit ministerium er løbende ble-
vet orienteret om udviklingen i dette arbejde.
I forhold til de konkrete spørgsmål har jeg bedt DSB redegøre for status for
dette arbejde. DSB har på den baggrund den 8. december 2016 oplyst følgende
om forudsætningerne for en ”en-perronløsning”:
”DSB har siden september 2016 gennemført tests af forskellige opsætninger
for ID-kontrollen i Københavns Lufthavn med henblik på at finde en optimeret
opsætning for ID-kontrollen med genindførelse af retningsbestemt
sporbenyttelse. DSB arbejder på, at løsningen skal skabe mindst mulig gene