Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1703196_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. december 2016
2016-5898
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 25. november 2016 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Roger Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 163:
Med den politiske aftale fra juni 2016 og det deraf følgende annoncerede lov-
forslag lægger ministeren op til at gøre straffen for kørsel med THC (fra canna-
bis) i blodet mere proportionel med forseelsen. Vil ministeren i det lys oplyse,
hvad der vil ske med dem, som allerede har fået frataget deres kørekort på
trods af, at de er i lovlig, medicinsk behandling med cannabis? Kan man f.eks.
få sit kørekort tilbage og vil der være grundlag for at søge erstatning om tabt
arbejdsfortjeneste og for svie og smerte?
Svar:
Det følger af færdselslovens § 54, stk. 1, at et motordrevet køretøj ikke må føres
eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder be-
vidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transport-, bygnings- og
boligministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som
ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for stof-
fer, som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indta-
gelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.
Ifølge færdselslovens § 54, stk. 2, må et motordrevet køretøj endvidere ikke
føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overan-
strengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende mid-
ler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er
ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Færdselslovens § 54, stk. 1, indeholder en såkaldte bagatelgrænse for indholdet
af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, herunder tetrahydrocannabinol
(THC). Det betyder, at enhver overskridelse af bagatelgrænsen udgør en over-
trædelse af § 54, stk. 1.
Dette gælder dog ikke, hvis det bevidsthedspåvirkende stof, herunder tetrahy-
drocannabinol (THC), er indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en
lovlig recept. I disse tilfælde er forholdet ikke omfattet af den såkaldte bagatel-
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om det annoncerede lovforslag hvor ministeren lægger op til at gøre straffen for kørsel med THC (fra cannabis) i blodet mere proportionel med forseelsen, til transport- og bygningsministeren
1703196_0002.png
grænse i § 54, stk. 1, men derimod af reglen om det almindelige førerevnekrite-
rie i § 54, stk. 2. Efter reglen i § 54, stk. 2, om førerevnekriteriet kommer det an
på en konkret og individuel vurdering af den enkelte person, hvorvidt den på-
gældende befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at
føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Reglerne er således allerede i dag sådan, at patienter i medicinsk behandling
med bevidsthedspåvirkende stoffer, herunder også tetrahydrocannabinol
(THC), er underlagt en individuel vurdering af deres førerevne, når de fører
motordrevne køretøjer, og ikke en bagatelgrænse.
Kun i de tilfælde, hvor føreren har indtaget et bevidsthedspåvirkende stof i
henhold til en lovlig recept, men hvor indtagelsen ikke er sket i overensstem-
melse med recepten, vil indtagelsen være omfattet af bagatelgrænsen i § 54, stk.
1.
Hvis der er sket frakendelse i en situation, hvor patienten har indtaget tetrahy-
drocannabinol (THC) i henhold til en lovlig recept og i overensstemmelse med
recepten, vil frakendelsen derfor være sket som følge af overtrædelse af fører-
evnekriteriet og på grundlag af en individuel vurdering af førerevnen.
Jeg mener ikke, der bør ændres på, i hvilke tilfælde patienter i medicinsk be-
handling med tetrahydrocannabinol (THC) er omfattet af førerevnekriteriet, og
det forstår jeg, at spørgeren heller ikke ønsker, jf. spørgsmål nr. 164 (TRU, alm.
del).
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen