Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1704231_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. december 2016
2016-5885
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 25. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 162:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november 2016 fra Fredens-
borg Kommune vedrørende modulvogntog, jf. TRU alm. del - bilag 85.
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne oplyse, at den grønne forligskreds (alle Folketin-
gets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet) den 13. december
2016 indgik en aftale om ”Udmøntning af midler til undersøgelser af ny midt-
jysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.”, der bl.a. omhandler
modulvogntog på strækningen mellem Helsingør og Hillerød.
Af aftaleteksten fremgår følgende:
”Parterne konstaterer, at der lokalt i Fredensborg er et ønske om, at rute 6 mel-
lem Helsingør og Hillerød, der går gennem Fredensborg, ikke omfattes af mo-
dulvogntogsnettet.
Fredensborg Kommune har i den forbindelse peget på en alternativ rute via
Isterødvejen og Helsingørmotorvejen. Ruten er forbundet med merudgifter i
forhold til den oprindelige rute og vil endvidere også berøre Hillerød og Hørs-
holm Kommune.
Parterne er enige om at imødekomme Fredensborg Kommunes ønske om en
ændret rute via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen under forudsætning af, at
kommunen tilvejebringer den fornødne finansiering og indhenter accept fra de
øvrige kommuner til at køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen. Staten
bidrager som hidtil forudsat med 0,5 mio. kr.”
For så vidt angår anmodningen om kommentering af Fredensborg Kommunes
henvendelse af 24. november 2016 har jeg forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet,
som har oplyst:
”Med trafikaftalen af 24. juni 2014 besluttedes at opgradere en række statsveje,
deriblandt rute 6 mellem Hillerød og Helsingør til modulvogntog, så stort set
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-16 fra Fredensborg Kommune vedrørende modulvogntog, til transport- og bygningsministeren
1704231_0002.png
hele statsvejnettet kan anvendes af modulvogntog fra 2017. Beslutningen om
at opgradere rute 6 bygger ikke på konkrete henvendelser, men et generelt øn-
ske om at udvikle statsvejsnettet med mulighed for at anvende modulvogntog.
Det kan bidrage til en produktivitetsstigning i transporterhvervet, lavere miljø-
belastning mv., idet to modulvogntog volumenmæssigt kan erstatte tre almin-
delige vogntog.
I det fremsendte materiale bliver det på baggrund af udtalelser fra tre trans-
portfirmaer tilkendegivet, at efterspørgslen efter at køre med modulvogntog i
den aktuelle del af Nordsjælland er begrænset, og der derfor ikke er behov for
at kunne køre med modulvogntog på rute 6 gennem Fredensborg.
Vejdirektoratet har ikke gennemført en analyse af forventningerne til omfanget
af trafik med modulvogntog på rute 6 gennem Fredensborg. Vejdirektoratet
forventer ikke, at etablering af en rute for modulvogntog ad rute 6 i sig selv vil
øge lastbiltrafikken gennem Fredensborg og de dermed afledte gener. Tværti-
mod er der mulighed for, at de vil blive reduceret, såfremt det indregnes, at et
modulvogntog kan medbringe relativt mere gods end et traditionelt last- eller
sættevognstog.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at de trafikale forhold på rute 6 gennem Fre-
densborg ikke adskiller sig fra tilsvarende på det øvrige statsvejnet. Der er over
hele landet flere eksempler på opgradering af statsveje i byområder til modul-
vogntog. F. eks. på rute 11 gennem Struer, der målt i indbyggertal og trafik-
mængde er sammenlignelig med Fredensborg.
Hvis man lægger transportfirmaernes tilkendegivelser til grund, om der i givet
fald kun vil køre få eller ingen modulvogntog gennem Fredensborg, vil en even-
tuel oplevet gene herfra også være tilsvarende begrænset.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen