Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1701322_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. december 2016
2016-5880
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 24. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Erik Christensen (S).
Spørgsmål nr. 153:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke har afsat midler på fi-
nansloven for 2017 til at etablere en løsning, hvor nødsporet tages i brug på den
fynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense Vest. I forlængelse heraf bedes
ministeren også redegøre for, hvad det betyder for fremtidsudsigterne for etab-
leringen af en midlertidig løsning, hvor nødsporet på den pågældende motorvej
tages i brug.
Svar:
Muligheden for inddragelse af nødspor på Vestfyn var med i Vejdirektoratets
analyse af muligheder for kørsel i nødspor, som blev offentliggjort tidligere på
året. En model, hvor der etableres kørsel i nødsporet i myldretiden er vurderet
til at have et anlægsoverslag på 227 mio. kr.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er der i de kommende år meget be-
grænset plads til nye transportinvesteringer, hvis der ikke bliver tilvejebragt
flere midler til investeringer. Det gælder også for 2017. Regeringen ønsker i
forbindelse med de politiske forhandlinger om løsning af udfordringerne frem
til 2025 at finde et grundlag for at øge rammen for de offentlige investeringer.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen