Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1702677_0001.png
Folketinget
Transport- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. december 2016
Politikontoret
Pernille Østergaard
2016-0032/20-0076
2146784
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 149 (Alm. del), som Folketin-
gets Transport- og Bygningsudvalg har stillet til justitsministeren den 24.
november 2016.
Søren Pape Poulsen
/
Helga Lund Laursen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om, hvor mange timer politiets fotovogne samlet set potentielt ville kunne være i funktion gennem et år, og hvor mange timer de reelt er i funktion, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 149 (Alm. del) fra Folketingets Transport- og Byg-
ningsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange timer politiets foto-
vogne samlet set potentielt ville kunne være i funktion gennem
et år, og hvor mange timer de reelt er i funktion? Ministeren
bedes desuden oplyse, hvor mange af politiets fotovogne der er
i reel funktion gennem et år, opgjort både absolut og i pct.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Politiet råder i dag råder i dag over 100 ATK-køretøjer, som
er fordelt i landets 12 politikredse efter en model, hvor der ta-
ges højde for uheld, befolkningsgrundlag og antal kørte kilo-
meter. Køretøjerne betjenes af måleoperatører, som med ud-
gangen af 2016 alle vil have civil baggrund i modsætning til
tidligere, hvor måleoperatørerne var politiuddannede tjeneste-
mænd. Det forventes, at der ved udgangen af 2016 er ansat 100
civile måleoperatører svarende til én pr. ATK-køretøj.
Det er Rigspolitiets vurdering, at politiets 100 ATK-køretøjer
med civile måleoperatører fra 2017 maksimalt vil kunne være i
funktion 100.000 timer om året svarende til 5 timer pr. ar-
bejdsdag (aktiv måletid).
Det kan supplerende oplyses, at politiets ATK-køretøjer i 2015
var i funktion i ca. 81.000 timer. I perioden fra den 1. januar
2016 til den 30. oktober 2016 udgjorde tallet ca. 56.000 timer.
Det bemærkes, at tallet for 2016 er dynamisk, hvorfor de an-
førte timer vil ændre sig i forbindelse med efterfølgende regi-
streringer.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange af politiets fo-
tovogne der er i reel funktion gennem et år, kan Rigspolitiet
oplyse, at der i januar 2015 var 25 ATK-køretøjer i drift. Disse
blev i februar 2015 taget ud af drift pga. ombytning af bilerne
og udskiftning af måleudstyr. Samtidig med udskiftningen af
de 25 daværende køretøjer blev der i februar 2015 sat yderlige-
re 75 nye ATK-køretøjer i drift. Fra marts 2015 har der således
været 100 ATK-køretøjer i drift.”
2