Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1733860_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. marts 2017
2016-5878
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. november 2016 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 143:
Vil ministeren redegøre for de offentlige omkostninger pr. personkilometer
– dvs. uden eksterne omkostninger - for henholdsvis personbiler og tog?
Ministeren bedes opgøre det i 2016-pl og i tabelform.
Svar:
Dette spørgsmål er tidligere belyst i foråret 2016 i forbindelse med notatet
”Perspektivering af vej- og jernbanetransport ift. trafikmængde, samfundsøko-
nomi mv”. Det samme gør sig gældende for Spørgsmål 144-148 (TRU alm. del).
Der er, som det fremgår af svarene, sket en opdatering af beregningerne med
henblik på at forbedre sammenligningsgrundlaget mellem personbil og tog,
herunder er beregningerne baseret på det seneste datamateriale.
De offentlige udgifter til personbiler i en given periode består af de beregnede
udgifter ekskl. moms og afgifter (faktorpriser) afholdt af det offentlige (stat og
kommuner) til administration, drift, vedligeholdelse og fornyelse af vejnettet,
som kan tilskrives personbiler. Anlægsudgifter indgår ikke. Heri modregnes det
beløb i afgifter og moms pr. personkm som betales af trafikanterne. Der er ta-
get udgangspunkt i en privatperson.
De offentlige udgifter til togtransport omfatter indkøb af togtrafik på kontrakt,
svarende til dækning af de udgifter, der ikke betales af passagererne. Hertil
kommer den del af Banedanmarks udgifter til almindelig drift, fornyelse og
vedligeholdelse af banenettet, som forholdsmæssigt kan henføres til persontog,
mens der er set bort fra udgifter til nyinvesteringer. Udgifterne er renset for
moms og andre afgifter.
De ønskede oplysninger fremgår af nedenstående tabel 1. Tallene er beregnet
på baggrund af regnskabstal for 2015, transportøkonomiske enhedspriser samt
det beregnede trafik- og persontransportarbejde for personbiler og tog i 2015.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om en redegørelse for de offentlige omkostninger pr. personkilometer for henholdsvis personbiler og tog, til transport- og bygningsministeren
1733860_0002.png
Tabel 1: Offentlige omkostninger pr. personkilometer (faktorpriser)
Kr. (pl 2016)
Personbiler
Tog
Offentlige omkostninger
Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Der er et beregnet gennemsnitlig nettoprovenu for det offentlige på 98 øre pr.
personkilometer udført i personbiler og en beregnet gennemsnitlig nettoudgift
på 79 øre pr. personkilometer udført i tog.
Foruden en opdatering af datamaterialet omfatter forskellen til beregningerne i
foråret 2016, at der af hensyn til sammenligneligheden med jernbanesiden ikke
er medregnet kapitalomkostninger forbundet med vejnettet. For de offentlige
omkostninger for togtrafikken er der renset for moms og lignende afgifter.
Denne opdatering er sket med henblik på at forberede sammenligningsgrund-
laget, og ændrer ikke ved konklusionen om, at den offentlige sektor opnår et
gennemsnitligt nettoprovenu ved én personkilometer i personbil og har en
gennemsnitlig nettoudgift ved én personkilometer i et tog.
-0,98
0,79
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen