MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. januar 2017
2016 - 5815
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 22. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 140:
Hvilke konsekvenser har det for tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for
godstransport til og fra øer, at der ifølge flere medier spekuleres i at lade last-
biltransporter køre via Samsø, for derved at kunne opnå en lavere pris for fragt
mellem landsdelene, og vil ministeren undersøge omfanget af denne genvejs-
transport?
Svar:
Som transport-, bygnings- og boligminister har jeg ansvaret for den statslige
færgerute mellem Ballen og Kalundborg. Eftersom det er økonomi- og inden-
rigsministeren, der har ansvaret for den ikke-statslige færgerute mellem Sælvig
og Hou, har jeg til besvarelsen indhentet bidrag fra ham.
De reducerede godstakster på færgeruten Ballen-Kalundborg er sket i form af
en tillægskontrakt, som er kommet til efter en forhandling mellem Danske
Færger A/S og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Godstaksterne ligger
fast, og der forskelsbehandles i kontrakten ikke mellem, om en vognmand
kommer fra Samsø, eller om vognmanden i øvrigt har et ærinde på øen.
Formålet med reduktionen af godspriserne har været at styrke øerne, fordi høje
godspriser ansås for at udgøre en hindring for erhvervslivet og samfundene på
øerne. Hensigten har således ikke været, at der skulle kunne spekuleres i at
lade lastbiltransporter køre via Samsø for derved at opnå en lavere pris mellem
Sjælland og Jylland.
Samtidig må jeg dog konstatere, at der ikke umiddelbart synes at være nogen
oplagt løsning på denne utilsigtede problemstilling, idet den mest oplagte løs-
ning på problemet er at sætte godstaksterne op. Der foreligger dog ikke på nu-
værende tidspunkt oplysninger om, at rutefarten over Samsø har et sådant om-
fang, at ordningen på denne baggrund bør revurderes og ændres. Således har
Danske Færger oplyst, at den pågældende rutekørsel uden et selvstændigt