TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: MFU spm. om, hvordan det med inddragelse af nødsporet på den fynske motorvej vil være muligt for hastende ambulancekørsel at komme hurtigt fra trekantsområdet og til det nye Odense Universitetshospital, til transport- og bygningsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport- og Bygningsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

12. december 2016

2016-5813

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 22.november 2016 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Spørgsmål nr.139:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det med inddragelse af nødsporet på

den fynske motorvej vil være muligt for hastende ambulancekørsel at komme

hurtigt fra trekantsområdet og til det nye Odense Universitetshospital – dette

særligt med fokus på hjertepatienter, for hvem det er livsnødvendigt med den

hurtige udrykningskørsel til netop Odense.

Svar:

Vejdirektoratet har oplyst følgende:

”Kørsel i nødspor kan bruges som et middel til midlertidigt at øge kapaciteten

og fremkommeligheden på en trafikbelastet motorvej. Der vil normalt kun være

behov for at køre i nødsporet i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne på hver-

dage, hvor gennemsnitshastigheden som regel er lav, og køkørsel kan fore-

komme.

En indførelse af kørsel i nødspor på E20 Fynske Motorvej vil kræve videoover-

vågning samt opsætning af variable informationstavler, som viser, hvornår det

er tilladt at køre i nødsporet, jf. nedenstående mulige tavlevisninger. Tavlerne

gør det bl.a. muligt at lukke nødsporet, hvis et udrykningskøretøj ønsker at

benytte nødsporet.

For at mindske risikoen for bagendekollisioner med havarerede køretøjer i

nødsporet etableres nødlommer med ca. 1 km afstand. Disse kan suppleres med

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: MFU spm. om, hvordan det med inddragelse af nødsporet på den fynske motorvej vil være muligt for hastende ambulancekørsel at komme hurtigt fra trekantsområdet og til det nye Odense Universitetshospital, til transport- og bygningsministeren

videoovervågning af nødsporet, hvorved det vil være muligt hurtigere at opda-

ge, hvis der holder havarerede køretøjer, eller der er langsomt kørende køretø-

jer i nødsporet.

I henhold til bekendtgørelse om udrykningskørsel § 8 nr. 4 kan et udryknings-

køretøj vælge at benytte nødsporet for at komme frem til et ulykkessted samt

retur til hospitalet. Udrykningskøretøjet kan også vælge at blive på kørebanen

og øvrige køretøjer skal i så fald jf. færdselslovens § 7 stk. 2 i god tid holde vejen

åben. Er det nødvendigt for at holde vejen åben, kan øvrige trafikanter trække

til højre hen over den ubrudte kantlinje mod nødspor.

I forsøget med kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen er det aftalt med politi

og beredskabsparter, at Vejdirektoratets Trafikcenter, i forbindelse med kørsel

med udrykningskøretøjer, som udgangspunkt holder nødsporet åbent for trafik

i morgenmyldretiden, med mindre de aktivt bliver bedt om at lukke det. Forde-

len ved ikke at lukke for nødsporet er, at køerne på strækningen er kortere og

gennemsnitshastigheden højere, når udrykningskøretøjet ankommer til ”kørsel

i nødspors”-strækningen. Der blev desuden kørt en informationskampagne

inden ibrugtagningen, hvor trafikanterne blev bedt om at lave en passage til

udrykningskøretøjer mellem de to normale vognbaner. Erfaringerne med den-

ne løsning har indtil videre været positive. Samme løsning bruges også ved

vejarbejde på motorveje uden nødspor.

Afslutningsvis kan det bemærkes, at der ved en eventuel introduktion af kørsel

i nødsporet på E20 i myldretidsperioderne typisk vil være trafik i nødsporet i 3-

4 timer pr. hverdag. Resten af tiden fungerer nødsporet som et almindeligt

nødspor.”

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen