MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. december 2016
2016-5714
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 16. november stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 127:
Ministeren bedes redegøre for, hvad de bebudede prisstigninger på pendlerkort
i forbindelse med udrulning af nyt takstsystem for Sjælland, Lolland-Falster og
Møn forventes at betyde for passagerantallet for strækningen Stevns - Køben-
havn.
Svar:
Takstreformen på Sjælland udspringer af kritik fra Statsrevisorerne af det
uigennemskuelige takstsystem i den kollektive trafik i dag. Det har med andre
ord været en bunden opgave at gøre takstsystemet på Sjælland mere enkelt.
Movia, DSB og Metroselskabet, som har takstkompetencen, blev i december
2015 enige om en model for harmonisering af taksterne. Modellen fandt op-
bakning fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance,
Socialistisk Folkeparti, Alternativet og De Radikale.
Jeg har derfor anmodet Movia om bidrag til besvarelse af spørgsmålet:
”Trafikselskaberne indsamler via en halvårlig stikprøveundersøgelse oplys-
ninger om rejsetal fordelt på specifikke relationer. Data er derfor behæftet
med nogen usikkerhed.
Det anslås, at der er ca. 200 pendlere, der dagligt rejser mellem Stevns Kom-
mune (her defineret som takstzonerne 23, 24, 25, 56 og 57) og København, her
defineret som takstzonerne 1 og 2. De ca. 200 pendlere anslås at udføre sam-
let ca. 120.000 rejser i 2015.
Pendlerkort fra Stevns Kommune til København stiger enten 8 pct., 16 pct.
eller 30 pct. afhængigt af, hvorfra i Stevns Kommune rejsen går. Gennemsnit-
ligt udgør prisstigningen for pendlerkort 16 pct. Ved anvendelse af en prisela-
sticitet på ─0,3, kan en forventet reduktion i rejsetal beregnes til ca. 5 pct.