TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad de præcise kriterier er vedrørende brugerbetaling, finansiering og lignende, der afgør, om en investering kommer ind under de offentlige investeringsrammer, til finansministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. november 2016

Svar på Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål nr. 12 (Alm.

del) af 6. oktober stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S)

Spørgsmål

Hvad er de præcise kriterier vedrørende brugerbetaling, finansiering og lignende,

der afgør, om en investering kommer ind under de offentlige investeringsrammer?

Svar

Investeringer i offentlig forvaltning og service, dvs. offentlige investeringer, er

primært skattefinansierede, mens investeringer i offentlige virksomheder og sel-

skaber primært er brugerfinansierede,

jf. boks 1.

Offentlige investeringer indgår i

opgørelsen af den offentlige saldo. Investeringer i offentlige virksomheder og

selskaber opgøres som investeringer i selskabssektoren og indgår ikke i den of-

fentlige saldo.

Boks 1

Investeringer i den offentlige sektor

Offentlig forvaltning og service

(indgår i den offentlige saldo)

Offentlige virksomheder og selskaber

(indgår

ikke

i den offentlige saldo)

Primært skattefinansierede offentlige investeringer

Statslige og kommunale veje

Forsvar, politi og kriminalforsorg

Sygehuse, regional udvikling

Skoler, daginstitutioner, plejehjem

Femern Bælt landanlæg

Letbaner

Forskning og udvikling

Primært brugerfinansierede offentlige investeringer

Brugerbetalte broforbindelser (Storebælt,

Øresund, mv.)

Metrobyggeri

Forsyning af vand, spildevand og

renovation

Energi- og varmeforsyning

Femern Bælt kyst-kyst

Indgår som offentlige investeringer i nationalregnskabet.

Indgår som investeringer i selskabssektoren i national-

regnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik.

Offentlige virksomheder adskiller sig fra offentlig forvaltning og service ved, at

de producerer varer og tjenester, som afsættes på markedet, mens offentlig

forvaltning og service overvejende producerer offentlige (ikke- markedsmæssige)

tjenesteydelser, som stilles til rådighed for andre dele af økonomien, enten gratis

eller til priser, som ikke nødvendigvis dækker omkostningerne ved produktionen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad de præcise kriterier er vedrørende brugerbetaling, finansiering og lignende, der afgør, om en investering kommer ind under de offentlige investeringsrammer, til finansministeren

Side 2 af 2

Vurderingen af, om investeringer i offentlige virksomheder og selskaber skal

kategoriseres som en investering i selskabssektoren eller som en offentlig

investering foretages af Danmarks Statistik og Eurostat og sker med afsæt i ESA

2010 (The European System of National and Regional Accounts).

Danmarks Statistik foretog i 2014 en hovedrevision af nationalregnskabet, der

indebar en række ændringer i opgørelsen af de offentlige finanser, herunder opgø-

relsen af de offentlige investeringer. Hovedrevisionen implementerede nye inter-

nationale retningslinjer (ESA 2010) samt forbedrede datakilder og metoder i nati-

onalregnskabsopgørelsen af de offentlige finanser.

Hovedrevisionen omfattede blandt andet følgende ændringer med betydning for

opgørelsen af de offentlige investeringer i bygninger og anlæg:



En ændret afgrænsning af sektoren for offentlig forvaltning og service, hvor

bl.a. Banedanmark, Skov- og Naturstyrelsen, A/S Øresund, Femern Bælt

landanlæg og Danmarks Radio (fra og med 2007) blev flyttet ind under offent-

lig forvaltning og service, mens privatskoler og efterskoler blev flyttet fra of-

fentlig forvaltning og service til den såkaldte NPISH-sektor.



Militære udgifter til materiel og udgifter til forskning og udvikling, der hidtil

var blevet behandlet som offentligt forbrug, blev omklassificeret til offentlige

investeringer.

I forhold til brugerfinansiering gælder det generelt, at et brugerfinansieret anlæg

kategoriseres som en investering i selskabssektoren, såfremt brugen af anlægget er

koblet til brugerbetalingen. Dette er fx tilfældet med selve anlægget af

Øresundsbroen, men gælder ikke det tilknyttede landanlæg til Øresunsbroen, som

kan anvendes uden brugerbetaling og derfor kategoriseres som en offentlig

investering. Dette er også forklaringen på at Femern Bælt landanlæg indgår i de

offentlige investeringer i nationalregnskabet, mens Femern Bælt-forbindelsen

(kyst-kyst) ikke indgår i de offentlige investeringer i nationalregnskabet

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

NPISH er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. NPISH-sektoren omfatter blandt andet velgørende

organisationer og idrætsforeninger mv.