Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1776180_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-07-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1705004
Dok. nr.: 397672
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 999 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 999:
”Ministeren
udtrykte på samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 20. juni 2017
om den manglende kontrol af forbuddet mod at sælge tobak til børn og unge under
18 år, jf. samrådsspm. DR, at man skal holde sig for øje, om ressourceforbruget til en
evt. øget kontrolindsats står mål med afkastet. Baserer ministeren denne bekymring
på videnskabelige studier, undersøgelser eller lignende, og i givet fald hvilke? Eller er
ministerens bekymring alene udtryk for en overordnet betragtning om, at man altid
skal overveje, om investeringen står mål med afkastet?”
Svar:
Efter min opfattelse er det normalt sund fornuft at overveje, om en given investering
står mål med det afkast, den forventes at medføre.
På samrådet forholdt jeg mig til en øget kontrolindsats, der ville indebære, at kontrol-
lanter i et længere tidsrum opholdt sig i en forretning med henblik på eventuelt at
overvære butiksassistenter sælge tobak til unge under 18 år. Dette vil indebære en
væsentlig udgift til aflønning af kontrollanter og administration af ordningen, som
blandt andet skal ses i relation til, hvor mange lovovertrædelser, man med denne
kontrolindsats kan forvente at opdage.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Laura Thordahl