Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-07-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1704661
Dok. nr.: 393526
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 982 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 982:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 13. juni 2017 fra Marianne Gro-
esmeyer vedr. implementeringen af sundhedsplatformen, jf. SUU alm. Del - bilag 376.”
Svar:
Marianne Groesmeyer har i sin henvendelse af 13. juni 2017 bl.a. spurgt, hvilken lov-
givning der regulerer samkøring af journaler i forbindelse med udrulning af sundheds-
platformen, samt hvordan patienternes data er sikret, når patienterne ikke længere
kan sige nej til, at der udveksles oplysninger på tværs af regioner/sygehuse. Der spør-
ges desuden til, hvad den retlige betydning er af, at patienten ikke kan give negativt
informeret samtykke om, at der må videregives helbredsmæssige oplysninger til andre
end det sygehus, som patienten behandles på.
Jeg kan i den forbindelse henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 964
(alm. del), hvori der er redegjort for de retlige rammer for indhentning af oplysninger
i elektroniske patientjournaler.
Det fremgår bl.a. heraf, at en patient som udgangspunkt kan frabede sig, at sundheds-
personer indhenter oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private
forhold og andre fortrolige oplysninger. Patientens tilkendegivelse herom kan være
mundtlig eller skriftlig. Tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.
Det er forudsat, at patienten modtager information om retten til at frabede sig ind-
hentning af oplysninger. Information kan f.eks. gives i forbindelse med behandling af
patienten, gennem pjecer el. lign.
Der spørges endvidere til, hvilken lov, der nu regulerer patienternes ret til aktindsigt.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at retten til aktindsigt i patientjournaler fortsat er
reguleret i sundhedslovens kapitel 8, §§ 36
–
39.
Det bemærkes herudover, at det er Region Hovedstaden, der er dataansvarlig for de
data, der registreres i Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden har desuden som
driftsansvarlig myndighed det overordnede ansvar for, at oplysninger om patientens
helbredsforhold mv. videregives og indhentes i overensstemmelse med sundhedslo-
ven.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annette Baun Knudsen