Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-07-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSLH
Sagsnr.: 1704861
Dok. nr.: 393783
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. juni stillet følgende spørgsmål nr.
975 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 975:
”I forlængelse af samråd med ældreministeren den 6. juni 2017 vedr. køkkenpuljen til
at forbedre og forny køkkener på plejehjem, jf. samrådsspm. DP, bedes ministeren re-
degøre for de gældende regler i forhold til arbejdsrelaterede skader i forbindelse med
arbejde i køkkenet på plejehjem.”
Svar:
På baggrund af drøftelserne på samrådet lægger jeg i min besvarelse af ovenstående
spørgsmål til grund, at der med
”arbejde i køkkenet på et plejehjem”
menes de situa-
tioner, hvor
beboerne
deltager i madlavningen.
Til det spørgsmål vil jeg først og fremmest nævne, at det ikke er noget nyt, at bebo-
erne kan være med i køkkenaktiviteterne på plejehjem i den udstrækning, det er mu-
ligt. Det ændrer køkkenpuljen rent lovgivningsmæssigt ikke på. Den gør blot mulighe-
derne for at inddrage de ældre bedre.
De gældende regler for arbejdsrelaterede skader ligger på Beskæftigelsesministeriets
område. Derfor har ministeriet indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst om følgende:
”Beboere på plejehjem, der deltager i madlavningen på plejehjemmet, er omfat-
tet af arbejdsskadesikringsloven, hvis deltagelsen i madlavningen har karakter af
frivilligt
arbejde.
Omvendt dækker loven ikke, hvis deltagelsen i madlavningen ud-
gør en frivillig
indsats.
For at afklare, om der er tale om frivilligt arbejde eller en frivillig indsats, skal der
foretages en afvejning af følgende kriterier:
- Er der et ansættelseslignende forhold?
- Er der en instruktionsbeføjelse? Det vil sige, har arbejdsgiveren ret til at
lede og fordele arbejdet?
- Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi?
- Skulle en anden have udført arbejdet, hvis den frivillige ikke havde udført
arbejdet?
- Er der en fast vagtplan, og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser?
Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, men
hvis der i forhold til opgaven kan svares bekræftende på ovenstående spørgsmål,
taler det umiddelbart for, at der er tale om frivilligt
arbejde,
der er omfattet af
reglerne om arbejdsskadesikring.