Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1775354_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-07-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSLH
Sagsnr.: 1704861
Dok. nr.: 393782
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. juni stillet følgende spørgsmål nr.
974 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 974:
”I
forlængelse af samråd med ældreministeren den 6. juni 2017 vedr. køkkenpuljen til
at forbedre og forny køkkener på plejehjem, jf. samrådsspm. DP, bedes ministeren re-
degøre for de gældende regler omkring hygiejneforhold i forbindelse med at lade be-
boerne på plejehjem deltage i madlavningen m.v., herunder om der er dispensations-
muligheder. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvorvidt de renoverede eller etable-
rede køkkener skal godkendes af tilsynsmyndighederne, således at stedets beboer
også må deltage i madlavning m.v., og i givet fald om der er udstedt sådanne god-
kend”
Svar:
De gældende regler for at lade beboerne deltage i madlavningen på plejecentre ligger
under Miljø- og Fødevareministeriets område. Derfor har jeg indhentet bidrag fra
Miljø- og Fødevareministeriet.
Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at beboere på plejehjem kan deltage i den
madlavning, som foregår i plejehjemmets køkkener. Det er plejehjemmets personales
ansvar at sikre, at madlavningen kan foregå hygiejnisk i henhold til fødevarelovgivnin-
gen, herunder at beboerne instrueres tilstrækkeligt om hygiejne, og at beboerne op-
fylder samme krav om personlig hygiejne som personalet.
Der er ikke behov for dispensation eller særlige godkendelser, når beboere deltager i
madlavningen.
Efter fødevarelovgivningen skal institutionskøkkener på plejehjem, hvor der alene til-
beredes mad til plejehjemmets beboere, være registrerede hos Fødevarestyrelsen.
Kravet om registrering gælder dog ikke for fødevarevirksomheder under bagatel-
grænsen, f.eks. modtagekøkkener i institutioner, hvor der alene foretages en be-
grænset behandling af fødevarer. Der er ikke krav om, at institutionskøkkener, der
alene tilbereder eller modtager mad til egne beboere, skal være særligt godkendte
(autoriserede); heller ikke i de tilfælde, hvor beboerne hjælper til med tilberednin-
gen.
Foretages der væsentlige ændringer i en fødevarevirksomhed, skal det anmeldes til
Fødevarestyrelsen. Det anses dog ikke for en væsentlig ændring, hvis et registreret
institutionskøkken ændrer i de bygningsmæssige forhold, f.eks. hvis der bygges om i
eksisterende lokaler eller bygges til, så længe virksomheden stadig udgør en samlet
geografisk enhed.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 974: Spm. om redegørelse for de gældende regler omkring hygiejneforhold i forbindelse med at lade beboerne på plejehjem deltage i madlavningen m.v., til ældreministeren
Siden 1. juli 2016 har det været muligt for fødevarevirksomheder at ansøge om for-
håndsgodkendelse af indretning af fødevarevirksomhed. Forhåndsgodkendelsesord-
ningen er indført, så fødevarevirksomheder inden etablering eller renovering kan
sikre sig, at den planlagte indretning lever op til kravene i hygiejnelovgivningen, og
dermed undgå eventuelle unødige omkostninger. Ordningen er frivillig for virksom-
hederne og gebyrfinansieret.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Signe Lind Hansen
Side 2