SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om hvad det vil koste, hvis Danmark skulle være plasmaselvforsynende, både i forhold til anlægsudgifter og de løbende driftsudgifter, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 06-07-2017

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: SUMHBJ

Sagsnr.: 1704939

Dok. nr.: 394717

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 971 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 971:

”Ministeren

bedes oplyse, hvad det vil koste, hvis Danmark skulle være plasmaselv-

forsynende, både i forhold til anlægsudgifter og de løbende driftsudgifter. Der henvi-

ses til SUU alm.del

–

bilag 349.”

Svar:

Jeg kan oplyse følgende på baggrund af indhentede oplysninger fra Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, Danske Regioner og Amgros I/S.

Bilag 349, som der henvises til i spørgsmålet, er et brev fra Bloddonorerne i Danmark

til udvalget om det stigende behov for plasma i patientbehandlingen. Landsforenin-

gen oplyser, at den er enig med en af Danske Regioner nedsat arbejdsgruppe, som

anbefaler hurtigst mulig etablering af selvforsyning med dansk plasma.

Jeg er enig med Bloddonorerne i Danmark om, at sundhedsvæsenet har en ny udfor-

dring med at dække det hastigt stigende behov for plasma til plasmabaserede læge-

midler. Blodforsyningsloven har til formål at fremme selvforsyning i Danmark med

blod og dele af blod, der afgives til behandlingsformål. Det er derfor godt, at Danske

Regioner har taget fat på at finde løsninger på efterspørgslen efter plasma. Den

nævnte arbejdsgruppe, som regionernes sundhedsdirektører har nedsat, har i en rap-

port fra januar i år opstillet flere modeller for organisering af regionernes tapning af

plasma.

På baggrund af oplysninger fra Danske Regioner kan jeg redegøre for følgende om

det forventede behov for plasma til plasmabaserede lægemidler og de skønnede an-

lægs- og driftsudgifter ved en mulig dansk selvforsyning med plasma. Jeg skal under-

strege, at der er tale om skøn og beregninger anført i den nævnte rapport, og at der

endnu ikke er taget endelig stilling til fremtidige løsninger. Jeg kan desuden oplyse, at

forbruget af de forskellige blodprodukter følges fra sundhedsfaglig side.

Om forbruget af plasma kan jeg oplyse, at der i en lang årrække har været tappet

fuldblod nok til dækning af hovedparten af den danske efterspørgsel efter plasma til

fremstilling af blodprodukter.

I de seneste 5-10 år er der imidlertid opstået en stigende efterspørgsel efter blodpro-

dukter, så behovet for plasma til fremstillingen ikke kan dækkes fra det tappede blod

i danske blodbanker. Dette skyldes et faldende behov for fuldblod til transfusioner

som følge af en mere målrettet fokus på anvendelsen af transfusionsblod. Dermed er

der mindre plasma tilovers til fremstilling af blodprodukter. Samtidig er der opstået

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om hvad det vil koste, hvis Danmark skulle være plasmaselvforsynende, både i forhold til anlægsudgifter og de løbende driftsudgifter, til sundhedsministeren

en betydelig efterspørgsel efter lægemidler med immunglobulin til patienter med li-

delser i immunsystemet.

Som det fremgår af mit svar af d.d. på spørgsmål 969 SUU alm. del tappede de dan-

ske blodbanker i 2016 knap 81 ton plasma, heraf ca. 46 ton plasma fra fuldblodstap-

ninger og ca. 35 ton plasma fra plasmaferese. Det vurderes, at mængden af plasma

fra fuldblod over de næste år vil falde til ca. 40 ton, og at det samlede behov for tap-

ning af plasma fra plasmaferese vil udgøre 130 ton, såfremt alle immunglobulinpro-

dukter til det danske sundhedsvæsen skal baseres på dansk plasma. Det er dog ikke

muligt at forudse det fremtidige behov for immunglobulin helt præcist. Det skyldes

især, at lægemidlet ordineres inden for mange forskellige lægefaglige specialer, og at

det også anvendes som en generel styrkelse af meget immunsvækkede personer.

I forhold til det stigende behov vil jeg gerne fremhæve den meget værdifulde tilken-

degivelse fra Bloddorerne i Danmark om, at de er parat til at skaffe de donorer, som

der er behov for. Det har meget stor betydning for den danske patientbehandling.

Den samlede økonomi ved en model med selvforsyning med plasma fra plasmaferese

på 120 ton anslås at udgøre 67,7 mio. kr. i anlægsudgifter og 103, 2 mio. kr. i årlige

driftsudgifter. Driftsomkostningerne skal dog fratrækkes CLS Behrings betaling på ca.

700 kr. pr. kg leveret dansk plasma, dvs. i alt 84 mio. kr., således at de reelle driftsom-

kostninger kun vil være 19, 2 mio. kr.

Driftsomkostninger til tapning af ca. 40 ton fuldblod årligt indgår ikke i beregningen,

da de dækkes af indtægten fra CSL Behring på ca. 700 kr. pr. kg.

For at gøre modellen så omkostningseffektiv som mulig er beregningen foretaget ud

fra en fordeling af plasmaferesecentre i regionerne, som kan tilvejebringe 120 ton

plasma årligt. De resterende 10 ton, der mangler for at dække det forventede sam-

lede plasmabehov på omkring 130 ton, vil da skulle tilvejebringes fra udlandet.

Anlægsudgifterne omfatter udgifter til bygninger og udstyr ved oprettelse af et plas-

maferesecenter i hver region: Et stort center med 24-26 lejer til tapning i Region Ho-

vedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland og et lille center med 11-12 le-

jer i Region Sjælland og Region Nordjylland.

Driftsudgifterne omfatter først og fremmest personalelønninger, øvrig drift og over-

head til kvalitetsstyring, inspektioner og IT.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Hanne Bonne Jørgensen

Side 2