SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om redegørelse for processen og økonomien omkring plasmatapning, fra selve tapningen og det videre forløb frem til anvendelse, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 06-07-2017

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: SUMHBJ

Sagsnr.: 1704939

Dok. nr.: 394710

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 969 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 969:

”Ministeren

bedes redegøre for processen og økonomien omkring plasmatap-

ning, fra selve tapningen og det videre forløb frem til anvendelse i f.eks. pa-

tientbehandling, fremstilling af lægemidler eller forskning.”

Svar:

Jeg kan oplyse følgende på baggrund af indhentede oplysninger fra Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, Danske Regioner og Amgros I/S.

Efter lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningslo-

ven) må blod og blodkomponenter kun tappes af blodbanker tilknyttet det offentlige

sygehusvæsen og tapningen kun ske fra frivillige og ubetalte donorer.

Ved blodtapninger tappes fuldblod, der består af 45 % blodceller og 55 % plasma, og

dele af blod.

I de senere år er blodbankerne også begyndt at bruge en ny type tapning, såkaldt ma-

skinel plasmaferese, hvor der alene tappes plasma. Denne specialtapning foregår tek-

nisk på den måde, at donor tappes for fuldblod, hvorefter plasmaet udskilles, og de

andre blodkomponenter føres tilbage til donor. Metoden er mere skånsom for donor,

og giver dermed mulighed for hyppigere tapning end ved tapning af fuldblod. Desu-

den har metoden den fordel, at hver tapning skaffer op til dobbelt så meget plasma,

som en fuldblodstapning.

I 2016 tappede de danske blodbanker knap 81 ton plasma, heraf ca. 46 ton plasma

fra fuldblodstapninger og ca. 35 ton plasma fra plasmaferese.

Blod tappet fra mennesker bruges inden for forebyggelse, diagnosticering, patientbe-

handling og forskning. Efter blodforsyningsloven må tappet blod anvendes til transfu-

sion eller til fremstilling af lægemidler, såkaldte blodprodukter. Desuden kan Læge-

middelstyrelsen i særlige tilfælde efter accept fra Bloddonorerne i Danmark god-

kende iværksættelse af blodtapninger til andre formål end behandling. Det kan fx

være til forskningsformål. Forskning i blod sker dog overvejende fra mindre blodprø-

ver tappet som led i patientbehandling.

Al blod, der tappes i blodbankerne, udnyttes fuldt ud i det danske behandlingssy-

stem, bortset fra et meget lille uundgåeligt spild. Tappet fuldblod bruges først og

fremmest til blodtransfusioner. Plasma fra fuldblod og plasmaferese bliver ved kemi-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om redegørelse for processen og økonomien omkring plasmatapning, fra selve tapningen og det videre forløb frem til anvendelse, til sundhedsministeren

ske og fysiske processer forarbejdet til blodprodukter. Blod, der anvendes til fremstil-

ling af blodprodukter, skal fremstilles og håndteres efter regler i lægemiddelloven. De

færdige blodprodukter er lægemidler omfattet af lægemiddelloven.

Siden 2004, hvor Statens Serum Instituts eneret til fremstilling af blodprodukter af

dansk plasma blev ophævet (lov nr. 376 af 6. juni 2002), er det danske plasma blevet

forarbejdet til blodprodukter af lægemiddelvirksomheden CSL Behring i Schweiz.

Blodbankerne leverer plasma til virksomheden fra tapninger af fuldblod og plasmafe-

rese.

Levering af plasma og produktion af blodprodukter sker efter offentligt udbud i over-

ensstemmelse med kontrakt indgået mellem Amgros (Regionernes organisation til

indkøb af lægemidler til offentlige sygehuse) og CSL Behring.

Af plasmaet fremstilles især blodprodukterne immunglobulin og albumin. Im-

munglobulin er antistoffer, der bruges til lidelser i immunsystemet, herunder forskel-

lige neurologiske lidelser. Immunglobulin fremstilles til indgivelse i en vene (im-

munglobulin IV) og indgivelse under huden (immunglobulin SC). Albumin bruges bl.a.

til blodtab ved svære forbrændinger og leversvigt.

Når CSL Behring har fremstillet immunglobulin IV og albumin baseret på det danske

plasma, leveres produkterne som led i et lukket kredsløb tilbage til regionernes syge-

huse. Amgros står for indkøbet. Det er en del af kontrakten mellem Amgros og CSL

Behring, at når de danske blodbanker ikke kan følge med plasmaefterspørgslen, så

kan CSL fremstille immunglobulin IV og albumin baseret på europæisk plasma. Am-

gros indkøber også efter behov en række øvrige lægemidler baseret på europæisk

plasma, herunder immunglubolin SC. Da lægemiddelloven ikke stiller krav til oprindel-

sesland for de indholdsstoffer, der indgår i lægemidler, må en råvare som fx plasma

komme fra alle lande.

Om økonomien omkring plasmatapning kan jeg oplyse, at CSL Behring betaler Amgros

et fast beløb per kilo plasma. Efter den gældende kontrakt udgør kiloprisen ca. 700

kr. Dette beløb dækker blodbankernes driftsomkostninger i forbindelse med tapnin-

ger og kvalitetssikring af plasma fra fuldblod.

Tapning og kvalitetssikring af plasma fra plasmaferese påfører regionerne en merom-

kostning på ca. 800 kr. pr. kilo plasma. Denne merudgift skyldes, at blodbankernes

samlede udgifter til tapning af plasma ved plasmaferese er 1.500 kr. pr. kilo plasma.

Dette beløb omfatter bl.a. faste udgifter til husleje, tappeudstyr mv. på ca. 900 kr.

Da Amgros som nævnt kun får 700 kroner pr. kilo plasma fra begge tappemetoder fra

CSL Behring, er regionernes aktuelle meromkostning ca. 800 kr. (1.500

–

700 kr.) pr.

kilo plasma fra plasmaferese.

Af de 700 kr. som Amgros får fra CSL Behring, betaler Amgros ca. 630 kroner til blod-

bankerne for deres levering af plasma og ca. 70 kroner til Danske Regioner. En bety-

delig del af Danske Regioners andel betales videre til Bloddonorerne i Danmark til

brug for organisationens indsats med at hverve og fastholde donorer.

Som det fremgår af mit svar af d.d. på spørgsmål 971 SUU alm. del, overvejer Danske

Regioner i øjeblikket flere modeller for organisering af regionernes fremtidige plas-

Side 2

maferesetapninger, herunder en model med et øget antal tapninger og større om-

kostningseffektivitet. I overvejelserne indgår det forhold, at en udvidelse af kapacite-

ten kræver væsentlige etableringsudgifter til lokaler og tappeudstyr.

For så vidt angår Amgros’

betaling

til CSL Behring, betaler Amgros efter den gældende

kontrakt samme pris for immunglobulin IV og albumin, uanset om produkterne er ba-

seret på dansk eller europæisk plasma. Priserne afhænger af produkt, styrke og pak-

ningsstørrelse.

Regionernes samlede udgifter i 2016 til indkøb af immunglobulin og albumin var 300

mio. kr, heraf 151,1 mio. kr. til immunglubolin IV, 120,0 mio. kr. til immunglobulin SC

og 28,9 mio. kr. til albumin.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Hanne Bonne Jørgensen

Side 3