Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1775652_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-07-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1704661
Dok. nr.: 389864
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 966 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 966:
”Ministeren
bedes oplyse, hvordan man sikrer, at fortroligt patientdata stadig holdes
fortroligt som foreskrevet i sundhedsloven?”
Svar:
Udgangspunktet i sundhedsvæsenet er tavshedspligt og fortrolighed. Det er derfor
fastsat i sundhedsloven, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavs-
hed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om
angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Sundhedspersoner må kun videregive og indhente oplysninger om patienter, hvis der
er hjemmel til det.
Der er hjemmel i sundhedsloven til at videregive og indhente oplysninger både med og
uden samtykke fra patienten i en række tilfælde, hvor Folketinget har fundet, at der
på grund af andre tungtvejende hensyn
skal være mulighed for, at sundhedspersoner
kan indhente og videregive oplysninger, herunder bl.a. for at varetage hensynet til at
kunne tilbyde relevant behandling og et smidigt, effektivt og velfungerende behand-
lingsforløb for patienten. I det følgende er nævnt nogle eksempler på, at helbredsop-
lysninger mv. kan videregives.
Videregivelse af oplysninger i forbindelse med og efter behandling af patienter
Efter sundhedslovens § 41, stk. 1, kan en sundhedsperson med patientens samtykke
videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om helbredsforhold og andre for-
trolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller andre patienter.
Uden patientens samtykke kan oplysningerne i medfør § 41, stk. 2, videregives i en
række situationer, herunder bl.a. når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behand-
lingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens in-
teresse og behov. Et andet eksempel er, at der er mulighed for at videregive udskriv-
ningsbrev fra sygehuse til egen læge, ligesom det er muligt at videregive helbredsop-
lysninger mv., hvis videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar
almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke
selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.
Patienten kan som udgangspunkt frabede sig, at oplysningerne videregives.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om, hvordan man sikrer, at fortroligt patientdata stadig holdes fortroligt som foreskrevet i sundhedsloven, til sundhedsministeren
1775652_0002.png
Efter sundhedslovens § 43, kan sundhedspersoner med patientens samtykke til andre
formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold mv. til
sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Sundhedspersoner kan endvidere videregive oplysninger om patientens helbredsfor-
hold mv. uden samtykke fra patienten, f.eks. hvis det følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at
have væsentlig betydning for den modtagende myndighed, eller hvis videregivelsen er
nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige
hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det betyder, at det f.eks. er muligt
for sundhedspersoner at videregive oplysninger til politiet til brug for efterforskning af
alvorlig kriminalitet, herunder vold mod børn.
Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling af
patienter og til andre formål end behandling
Jeg kan henvise til samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 964 (alm. del), som indeholder
en beskrivelse af sundhedspersoners adgang til at indhente elektroniske helbredsop-
lysninger mv. i patientjournaler i forbindelse med behandling af patienter og til andre
formål end behandling af patienter.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annette Baun Knudsen
Side 2