Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1775306_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-07-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1704740
Dok. nr.: 391534
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 957 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 957:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke krav og kriterier friplejehjem skal opfylde for
at blive certificeret af Sundhedsstyrelsen, jf. friplejeboliglovens kapitel 3?”
Svar:
Der lægges til grund for besvarelsen, at spørgeren ønsker oplyst forhold vedrørende
friplejeboliger.
For at sikre kvalitet i forhold til borgeren er det kun friplejeboligleverandører, der er
certificerede, der kan eje og drive friplejeboliger. Med certificeringen sikres, at friple-
jeboligleverandørerne har forudsætningerne for at levere den nødvendige hjælp til
beboerne. Friplejeboligleverandøren skal som minimum være certificeret til at levere
personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter servicelovens §§ 83 og 87. Det er
Sundhedsstyrelsen, der certificerer friplejeboligleverandører.
Friplejeboliglovens kapitel 3 omhandler certificering som friplejeboligleverandør og
friplejeboligleverandørens pligter. Det fremgår bl.a., at friplejeboligleverandøren som
ansøger skal sandsynliggøre, at den vil kunne øve friplejeboligvirksomhed forsvarligt
og i overensstemmelse med kravene om friplejeboligvirksomhed. Der henvises endvi-
dere til, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for certifikationen, herunder krav
til personalets faglige profil, krav om friplejeboligleverandørens økonomiske soliditet
og krav om systematiserede kontrolsystemer.
Der er fastlagt nærmere regler om certificering i bekendtgørelse om certificering af
friplejeboligleverandører, hvor betingelser for certifikationen er beskrevet i kapitel 3 i
bekendtgørelsen.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at ansøger ved ansøgningen om certifikation skal
sandsynliggøre, at friplejeboligleverandørvirksomheden udføres forsvarligt og som
minimum i overensstemmelse med sædvanlig god praksis for plejeboligvirksomhed.
Derudover stilles der krav om organisationen, økonomiske forhold, strafbare forhold,
faglige forhold, administrative forhold, samt øvrige forhold.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et ansøgningsskema til brug for ansøgning om cer-
tifikation som friplejeboligleverandør og en vejledning til ansøgning om certificering
som friplejeboligleverandør. Ansøgningsskema og vejledning findes på Sundhedssty-
relsens hjemmeside.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om, hvilke krav og kriterier friplejehjem skal opfylde for at blive certificeret af Sundhedsstyrelsen, til ældreministeren
Friplejeboligerne er endvidere underlagt kommunens tilsynspligt. Sundhedsstyrelsen
sender ansøgningsmateriale med bilag til kommunen, som fører tilsyn med, at friple-
jeboligleverandørerne lever op til certifikationsgrundlaget.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Ina Vang Runager
Side 2