SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 954: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 8/6-17 om håndtering af multisygdom i det danske sundhedsvæsen, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPSSNI

Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK

Sagsnr.: 1704499

Dok. nr.: 393964

Dato: 26-06-2017

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale 1-133 kl. Kl. 15.00-16.30]

Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr. multisygdom

Samrådsspørgsmål DN stillet af Flemming Møller Mortensen

(S)

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer regeringen har

eller agter at tage fremadrettet for at afhjælpe udfordringen i

det danske sundhedsvæsen med, at flere og flere patienter har

flere forskellige lidelser på én gang – såkaldt multisygdom - uden

at systemet er gearet til at håndtere eller har overblik over deres

samlede sygdomsbillede, hvilket tvinger patienter i en sårbar

position til selv at skulle navigere mellem undersøgelser og

behandlinger, der hver især er målrettet en sygdom?

[Introduktion]

Tak til spørgeren for indkaldelsen af det her samråd, som i høj

grad handler om - som spørgeren også selv siger i sin

introduktion - mennesker, som lever med flere kroniske

sygdomme, det såkaldte at være multisyg.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 954: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 8/6-17 om håndtering af multisygdom i det danske sundhedsvæsen, til sundhedsministeren

Og det er jeg sådan set glad for, at der bliver sat fokus på.

For der er ingen tvivl om, at multisygdom i dag – og i endnu

højere grad nok også i fremtiden i takt med, at vi bliver ældre

som befolkning - er en af de store udfordringer, vi har i

sundhedsvæsenet.

Nu henviser spørgeren også til den Hvidbog, der udkom

tidligere.

Det vurderes, at op mod 25 pct. af den danske befolkning i dag

lever med flere kroniske lidelser samtidigt.

•

Og selvom vi har gode data i det danske sundhedsvæsen,

så er det et tal, der svinger afhængigt af, hvilke og hvor

mange kroniske lidelser, der medregnes, og hvad det er

for nogle tal, man kigger på.

Og vi skal huske, at multisygdom er bredt begreb.

Side 2

•

Og en patient med multisygdom kan eksempelvis være en

arbejdsdygtig ung person med allergi og velreguleret

diabetes.

•

Men det kan også være en ældre medicinsk patient, som

har både svær leddegigt og en demensdiagnose.

•

Og derfor er det en kompleks gruppe, det også dækker

over.

Uanset så forventer vi, at antallet af patienter med multisygdom

vil stige.

•

Både fordi den demografiske udvikling betyder, at vi

generelt set bliver ældre.

•

Og med flere ældre forventes det også, at flere skal leve

med kroniske sygdomme samtidigt.

Det er dog ikke kun den demografiske udvikling, der gør, at vi

må erkende og adressere udfordringerne med multisygdom.

Side 3

Der er også patienter, der lever med flere kroniske sygdomme

på samme tid, som jeg sagde før, i andre aldersgrupper, der har

behov for forskellige indsatser, der ofte går på tværs af både

specialer og sektorer.

Det betyder, at patienter med multisygdom i særlig grad har

behov for, at sundhedsvæsenet skaber sammenhæng i

patientens forløb ud fra den enkeltes behov og mål.

Og det er jo, også som spørgeren indikerer, desværre ikke altid

sådan i dag, fordi sundhedsvæsenet ikke nødvendigvis altid er

tilrettelagt efter de tværgående behov, som patienterne med

multisygdom kan have.

Og der skal vi og kan vi blive bedre til at skabe

sammenhængende forløb for patienterne.

[Specialisering medfører kvalitetsløft, men også

sammenhængsudfordringer]

Vi har jo i høj grad haft fokus på den øgede specialisering

gennem de senest mange år.

Side 4

•

Og den løbende specialeplanlægning har i høj grad også

været med til at sikre, at behandlingen på sygehusene er

af høj faglig kvalitet i hele landet.

Og specialiseringen har jo på den måde medført et markant løft

af kvaliteten til gavn for patienterne.

•

Det er selvfølgelig et kvalitetsløft, som naturligvis også

gælder patienter med kroniske lidelser.

Der, hvor udfordringerne så i høj grad kan være, det er jo det

med netop at få sammenhængen på tværs af de forskellige

specialer tilrettelagt i forhold til den enkelte patient med

multisygdom.

•

Som har behov for, at indsatserne netop går på tværs, og

jo ikke kun hører til inden for det ene speciale, men netop

hører til flere steder.

Side 5

Fra regeringens side prioriterer vi både sammenhæng i

patientens forløb og en styrket indsats for patienter med

kroniske lidelser højt.

Og det gør vi, fordi det her er en af de væsentlige opgaver i

sundhedsvæsenet i de kommende år.

Hvis vi ikke får løst den problemstilling, der er med et stigende

antal patienter med kroniske lidelser og et stigende antal

patienter med flere kroniske lidelser på en gang - Jamen så har

vi slet ikke tilstrækkelig kapacitet, heller ikke til at håndtere det.

Og det er selvfølgelig også hele spørgsmålet om det nære og

sammenhæng sundhedsvæsen.

•

Og ikke kun spørgsmålet om den specialiserede

hospitalsindsats over for personer med multisygdom.

[De nationale mål for sundhedsvæsenet]

Og jeg synes sådan set, at vi i Venstre-regeringen med

lanceringen af de nye nationale mål for sundhedsvæsenet

understregede det her væsentlige fokus på de kroniske lidelser.

Side 6

•

Og behovet for, at man prioriterer det.

De nationale mål skal sikre, at sygehusene, kommunerne og

almen praksis arbejder i en fælles og tydelig retning mod højere

kvalitet.

Og hvis vi kigger på et af de otte nationale mål, så er er det

første mål ”bedre

sammenhængende patientforløb”

og det

andet mål ”en

styrket indsats for kronikere og ældre patienter”.

•

Altså netop noget af det, som vi jo taler om her.

Dermed er bedre sammenhæng og en styrket indsats for

patienter med kroniske lidelser placeret helt i toppen på de mål,

vi jo også ligesom ser som fremtidens mål for vores

sundhedsvæsen.

•

Og som fremtiden for den kvalitetsdagsorden, vi som

regeringen - både den tidligere Venstre-regering - men

også den nye VLAK regering, har fokus på.

[Patientansvarlig læge]

Side 7

Og det betyder jo også, som jeg indledte med at sige, at

patienter med multisygdom ofte har behov for behandling på

tværs af specialer på sygehusene.

•

De også har behov for en styrket koordinationen i forhold

til deres samlede behandlingsforløb.

Det er noget af det, vi som Venstre-regeringen sidste år aftalte

sammen med Danske Regioner i forhold til at indføre

patientansvarlige læger på sygehusene.

•

Og som også er noget af det, som er med i den nye

økonomi aftale med regionerne fra i år.

•

Også i forhold til den konkrete udrulning.

Og den patientansvarlige læge skal jo eksempelvis koordinere,

hvornår patienten skal behandles for andre sygdomme og

understøtte, at de forskellige behandlinger fungerer sammen.

[Digitalt samarbejde]

Side 8

Og det er også noget af det, som pointeres i

samrådsspørgsmålet, at det netop er afgørende, at både

sundhedsvæsenet og patienten selv har mulighed for at have

overblik over det samlede forløb.

Derfor er vi også, i samarbejde med Danske Regioner og

Kommunernes Landsforening, i gang med at etablere en

infrastruktur og digitale redskaber, som gør det muligt at dele

flere oplysninger på tværs af sektorer.

•

Blandt andet udvikles ”patientens egen kalender”, som

det så flot hedder, som skal give patienter og personale et

hurtigt overblik over alle patientens aftaler i

sundhedsvæsenet.

•

Og der arbejdes også på et såkaldt ”fælles stamkort”, hvor

patientens oplysninger om bl.a. kommunale ydelser og

personlige hensyn kan deles.

[Forløbsprogrammer for kronisk sygdom]

Side 9

En afgørende forudsætning for, at vi så sikrer den rette indsats

for patienter med multisygdom, er i høj grad også en høj,

ensartet kvalitet i indsatser på de kroniske lidelsesområder.

Og der har Sundhedsstyrelsens i gennem mange år udviklet og

forbedret det faglige fundament med bl.a. forløbsprogrammer

for kronisk sygdom.

•

Og også den generiske model for forløbsprogrammer,

som giver regioner og kommuner en overordnet og

systematisk ramme for indholdet af forløbsprogrammer.

•

De sygdomsspecifikke forløbsprogrammer skal også være

med til at sikre en præcis beskrivelse af, hvem der

varetager, hvilke opgaver og sikre den nødvendige

koordinering og kommunikation mellem parterne.

Og siden 2012 har multisygdom været en særskilt del af

forløbsprogrammerne.

Side 10

Forløbsprogrammerne skal dermed sikre, at patienterne med

kroniske lidelser og multisygdom tilbydes sammenhængende

indsatser af høj, ensartet kvalitet landet over.

[Kronikersatsningen]

Og netop for at understøtte, at patienter med kroniske lidelser

har mulighed for at leve et godt liv med deres sygdom, så har

Venstre-regeringen med økonomiaftalerne for 2016 sammen

med regionerne afsat 1,2 mia. kr. til en samlet kronikersatsning.

•

Og det er klart, at den går også på tværs i forhold til de

kronikere, der har mere end én kronisk lidelse.

•

Kronikersatsningen skal bidrage til bedre

behandlingsforløb, øget egenomsorg og større forståelse

af sygdom hos patienterne.

Og kronikersatsningen består af en national lungesatsning.

Og aktiv patientstøtte for borgere med særlige behov, som jeg

også ved, at udvalget interesserer sig for, og hvor der netop er

sendt en redegørelse over i forhold til.

Side 11

Derudover består kronikersatsningen af udvikling af

forløbsplaner for borgere med type-2 diabetes, KOL og kroniske

lænderygsmerter.

•

Forløbsplanerne – også kaldet ”patientens plan” - er et

konkret digitalt redskab, som udarbejdes i almen praksis i

dialog mellem patienten og lægen.

•

Patientens plan skal bl.a. give patienterne et bedre

overblik over deres behandlingsforløb og fungere som

dialogværktøj mellem patienten og den praktiserende

læge.

Jeg ved også, at der er igangsat pilotprojekter i almen praksis,

hvor både de praktiserende læger og deres patienter er meget

begejstrede.

[National handlingsplan om en styrket indsats for den ældre

medicinske patient]

Vi ved, at multisygdom i særlig høj grad er udbredt blandt ældre

og ældre medicinske patienter.

Side 12

Derfor skal indsatsen for patienter med multisygdom også ses i

lyset af den nationale handlingsplan om en styrket indsats for

den ældre medicinske patient, som også er aftalt under den

tidligere regering.

Med handlingsplanen er der et bredt fokus på at styrke

indsatsen for den ældre medicinsk patient.

•

Og bl.a. indeholder handlingsplanen en række konkrete

initiativer i forhold til tidlig opsporing, kompetenceløft og

indsatser mod overbelægning på afdelinger.

•

Og så er der også i planen fokus på det digitale

samarbejde og øget rådgivning og sammenhæng mellem

sygehuse, kommuner og almen praksis.

[National diabeteshandlingsplan]

Vi ved, at nogle af de kroniske lidelser, som rammer rigtig

mange danskere, det er diabetes.

Side 13

•

Og det er jo noget, vi kommer til at vende tilbage til i

fællesskab efter sommerferien, hvor vi med den med

satspuljeaftale, som vi lavede fra 2017-2020, afsatte 65

mio. kr. til en national diabeteshandlingsplan.

•

Den skal vi jo have foldet ud nu, og handlingsplanen skal

understøtte både forebyggelse og opsporing af diabetes

og skabe en mere ensartet behandlingen på tværs af

kommuner, sygehuse og almen praksis.

Og handlingsplanen skal jo også øge livskvalitet, og ikke bare for

diabetespatienterne, og mindske uligheden i

diabetesbehandlingen, men også understøtte en mere

personcentreret støtte.

Når jeg også nævner det initiativ, så er det fordi, vi ved, at der er

mange af dem, der også har andre kroniske lidelser, som også

har diabetes.

•

Og derfor er det vigtigt, at vi tænker det ind i forhold til de

planer, vi skal til at udforme i fællesskab.

[Opsamling på de mange initiativer og behov for forsat fokus]

Side 14

Nu har jeg nævnt nogle af de mange initiativer, der er i gang for

at understøtte sammenhængende patientforløb af høj, ensartet

kvalitet for patienterne.

•

Og det kan måske lyde som om, at jeg bare synes, at alt er

i den skønneste orden.

Det mener jeg nu ikke nødvendigvis, at alt er på alle områder,

men jeg synes nu, at det er centralt at dvæle ved, at

sundhedsvæsenet er nået langt og fortsat er stadig er i fuld sving

med at løfte de store handleplaner på området.

•

Og som vil have positiv effekt for den gruppe vi taler om,

•

Og at vi skal have lov til at få de penge, men også de

handleplaner, ud at virke til gavn for de patienter, vi taler

om her.

netop patienter med multisygdom.

Men vi er selvsagt ikke i mål endnu.

Side 15

•

Og spørgsmålet er også, hvad der skal til for, at vi kan

blive bedre til at skabe sammenhæng på tværs af

sundhedsvæsenet.

•

Og netop nedbryde nogle af de siloer, der nogle gange

kan være mellem de forskellige specialer.

Det betyder også, at der er behov for en bred indsats, som

involverer alle sundhedsvæsenets parter.

•

Jeg tror sådan set, at i det jeg har sagt indtil videre har

nævnt mere eller mindre dem alle sammen.

Og det er jo også det, der ligger i den her indsats, hvis vi skal

have det her til at fungere med multisygdom.

•

Så er det både almen praksis, det er kommunerne og det

er regionerne, og det er også de faglige specialer på

tværs.

Fordi er en kompleks problemstilling.

Side 16

Og der er ikke nogen simpel løsning på udfordringerne.

•

Det er et langt sejt træk at få tilrettelagt nogle

behandlingsforløb for den enkelte patient, hvor

sundhedsvæsenet løfter i flok.

•

Og hvor alle parter er opmærksom på, at den her patient

jo ikke kun har et forløb på en afdeling, men i nogle

tilfælde har forløb på adskillige afdelinger.

[Almen praksis’ afgørende rolle som koordinator]

Hvis vi kigger på det her med at løfte i flok, så kan man sige, at

den

første

spiller, det er den alment praktiserende læge - som

med sin løbende relation til patienten - har en helt afgørende

rolle.

•

Og de praktiserende lægers relation til patienter med

multisygdom strækker sig jo sådan set helt fra opsporing

og udredning til behandlingen og opfølgningen på de

kroniske lidelser, der er.

Side 17

Og derfor har jeg klare forventninger til, at den alment

praktiserende læge - som koordinator for patientens forløb –

også har et blik for, at de er nødt til også at have overblikket

over patientens forskellige behov, men også indsatser.

Og det er også sådan et sted, hvor der er et kæmpe stort

potentiale for at udvikle vores almene praksis i Danmark.

•

Bl.a. ved at styrke hele deres indsats på kronikerområdet

og også deres kompetencer på det her område.

Vi ved også i dag, at der er meget stor forskel på, hvor god

almen praksis er til at være opmærksom på de her meget

komplekse multisygdomsforløb, som nogle patienter har.

•

Vi ved, at variationen i andelen af patienter, der tilbydes

kronikeropfølgning på tværs af landets alment

praktiserende læger, er meget stor.

•

Nogen steder får nærmest alle får tilbudt noget, nogen

steder er det en lille andel.

Side 18

Derfor håber jeg også, at de overenskomstforhandlingerne, som

på nuværende tidspunkt er på pause, at de kan blive

genoptaget.

•

Så vi kan få udviklet almen praksis og også

overenskomstaftalerne på det her område.

•

Så vi kan få en større kronikerindsats ud til den alment

praktiserende læge.

[Kommunernes rolle]

Så er der kommunerne.

Kommunerne er også i høj grad en aktør, som bliver nødt til at

påtage sig en central rolle i forhold til at tilbyde en

forebyggende, plejende og rehabiliterende indsats af høj,

ensartet kvalitet.

Blandt andet udgav Sundhedsstyrelsen sidste år anbefalinger til

forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.

Side 19

•

Og der er nu vidensbaserede værktøjer med faglige

anbefalinger, som kan hjælpe kommunerne med at

prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale

forebyggelsesarbejde.

Og det er jo vigtigt, at kommunerne - særligt når vi taler de

ældre patienter - har et øje for det her, fordi de i forvejen er i

kontakt med rigtig mange af de ældre, som også har flere

kroniske lidelser.

[Sygehusenes rolle]

For det

tredje

er sygehusenes rolle vigtige.

Inden for sygehusene der er det afgørende, at de enkelte

indsatser og specialer i højere grad tilrettelægges tværgående

og tværfagligt.

•

Man kan måske sige, som man også gør i ”Hvidbogen om

multisygdom, at der er behov, at Hjerte-Jens taler noget

mere sammen med Lunge-Jens.

Side 20

•

Altså, at man ikke kun kigger på sin egen specialfunktion,

men at man netop kigger på tværs.

•

Den hjerteansvarlige læge, hvis vi har Hjerte-Jens på den

ene side, som udskriver medicin, og som koordinerer, skal

i højere grad være i kontakt med den lungeansvarlige

læge, hvis det er de lidelser, vi taler om

Og det kræver i høj grad, at både de enkelte speciallæger har

fokus på sammenspillet mellem patientens kroniske lidelser,

men det kræver også, at ledelsen på sygehuset har et fokus på

det stigende antal patienter, der har multiple kroniske lidelser.

Og så spiller sygehusene en afgørende rolle i forhold til

samarbejdet med almen praksis og kommunerne.

Så som sagt, når almen praksis skal holde overblikket over

patientens indsatser, så er det også vigtigt, at sygehusene

rådgiver almen praksis og hurtigt videregiver de nødvendige

oplysninger om patienten, som man ligger inde med.

Side 21

Og på samme måde er det vigtigt, at sygehusene understøtter

kommunernes indsatser for patienter med multisygdom.

[Afslutning: behov for samarbejde på tværs af sygehuse,

kommuner og almen praksis]

Så det her tætte sammenspil og samarbejde mellem sygehuse,

almen praksis og kommunerne, det er afgørende for, at vi får et

sundhedsvæsenet, som er i stand til at skabe sammenhængende

patientforløb.

Og så kan man måske slutte af med i den sammenhæng at gøre

lidt reklame for, at vi jo så heldigvis også snart får

anbefalingerne fra det udvalg, som blev nedsat af Venstre-

regeringen sammen med Danske Regioner og KL i 2016, som har

kigget på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Og som jo skal komme med forslag til netop, hvordan vi sikrer

den tværgående sammenhæng.

Og som jo også har fået en specifikt til opgave at komme med

forslag til gavn patienter med kroniske lidelser – og dermed også

patienter med multisygdom.

Side 22

Og jeg glæder mig også til, at når de kommer med deres

anbefalinger, at vi så politisk skal følge op på deres anbefalinger.

For der er ingen tvivl om, at generelt har behov for at styrke

sammenhængen i sundhedsvæsenet.

•

Og vi har især behov for at styrke sammenhængen i

sundhedsvæsenet, når vi taler om den her gruppe af

patienter med multiple kroniske lidelser.

[Slut]

***

Side 23