SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 953: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 6/6-17 om køkkenpuljen til at forbedre og forny køkkener på plejehjem, til ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPSLH

Koordineret med:

Sagsnr.: 1702729

Dok. nr.: 350621

Dato: 28-05-2017

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og Ældreudvalget, Christiansborg, lokale xx d.2. maj 2017, kl.14.30 – 16.00]

Tale til samrådsspørgsmål DP om puljen til renovering,

etablering eller genetablering af køkkener på

plejecentre

Samrådsspørgsmål DP (stillet af Astrid Krag og Karin Gaardsted)

Samrådsspørgsmål DP

Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at de 425 mio.

kr., der blev afsat på finansloven for 2017 til at etablere eller genetablere

køkkener på kommunale plejehjem, reelt vil få en effekt, således at

plejehjemsbeboere kan få frisklavet og velduftende mad. Dette skal ses i lyset af,

at en række kommuner ikke søger puljen pga. alt for korte tidsfrister eller krav om

25 pct. medfinansiering, ligesom flere kommuner kun vil søge om midler til

anretterkøkkener?

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 953: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 6/6-17 om køkkenpuljen til at forbedre og forny køkkener på plejehjem, til ældreministeren

[Indledning]

Tak til de to spørgere for at indkalde til samrådet her i dag. Det

handler jo om et emne, der ligger mig meget på sinde. Nemlig,

at vi skal sørge for, at glæden ved maden og måltidet er noget,

vi får lov at have hele livet.

Derfor er det også meget fint, at spørgerne interesserer sig for,

hvordan jeg vil sikre, at de 425 millioner kroner afsat i

finansloven for 2017 til flere lokale køkkener på plejehjem, vil få

en effekt for beboerne.

Jeg kan forstå af spørgsmålet, at spørgerne er bekymrede for, at

nogle kommuner ikke har søgt om midler fra køkkenpuljen, fordi

tidsfristerne har været for korte, og fordi der er en

egenfinansiering på 25 procent.

En anden bekymring er, at flere kommuner kun har søgt om

midler til de såkaldte anretterkøkkener.

Jeg vil forsøge at få svaret på det hele i løbet af min tale.

Side 2

[God mad er vigtigt for alle]

Det har altid optaget mig meget at få køkkenerne tilbage på de

enkelte plejehjem. Det er et helt afgørende element i, at vi ikke

oplever et plejehjem som en institution, men som beboernes

eget hjem. For til et rigtigt hjem, hører der altså et køkken.

Med lokale køkkener kan beboerne få god og frisklavet mad

hver dag, som kan dufte på afdelingen inden spisetid. Præcis

som de har været vant til, før de kom på plejehjem.

Det synes jeg må være en et grundelement i en værdig

ældrepleje. Og det er jeg heldigvis ikke ene om.

Ældrekommissionen anbefaler netop, at der skal dufte af mad

forud for måltidet, fordi det skærper appetitten.

Kommissionen peger også på, at de ældre bør være med til at

planlægge menuen og deltage i madlavningen.

Side 3

Den ret til at bestemme selv og deltage aktivt i madlavningen er

jeg helt enig i, og den bliver mulig, når maden laves i lokale

køkkener og ikke på kommunens centralkøkken langt væk fra

den enkelte ældre.

Samtidig er et køkken også helt uundværligt for at skabe en

hjemlig og tryg atmosfære på et plejehjem.

Det er et af de mest centrale rum i et hjem. Det er det faste

samlingspunkt, og et sted man altid kan gå hen, hvis man vil

have selskab. For der foregår så mange aktiviteter i et køkken

dagen lang, og der vil tit være nogen at snakke med.

Et køkken skaber altså både en masse liv og gøremål, som de

ældre kan være en del af eller kigge på. Men det etablerer også

nogle velkendte rammer og rutiner i de ældres hverdag, som de

kender fra deres eget liv.

Side 4

[Regeringen prioriterer de ældres mad]

Derfor er jeg oprigtigt glad for, at aftalepartierne bag

finansloven kunne enes om at afsætte 425 millioner kroner til at

flytte køkkenerne tilbage på landets plejecentre. En aftale, der

ikke mindst skyldes Dansk Folkepartis vilje til at prioritere de

ældres madoplevelse.

425 millioner er rigtig mange penge, og jeg er stolt over, at vi

med puljen kan bidrage til et historisk løft for ældres mad i

Danmark.

Et løft som selvfølgelig kun kunne blive en realitet, hvis

kommunerne greb chancen og satte skub i byggeplanerne.

Derfor er jeg meget tilfreds med, at i alt 70 kommuner har taget

så godt imod puljen og indsendt ansøgninger til ministeriet.

Vi skulle ganske vist igennem to ansøgningsrunder. Men det er

jo faktisk endt med, at kommunerne i anden ansøgningsrunde

søgte om flere penge til køkkener, end der var tilbage i puljen.

Side 5

Samtidig lever langt de fleste ansøgninger op til puljens

målsætning om at bygge køkkener, der bringer maden tættere

på de ældre. Det gælder ansøgninger i både første og anden

ansøgningsrunde.

I første runde var det kun én kommunes ansøgning, der faldt

helt uden for puljens rammer, og som vi gav afslag til. I anden

runde var det fire kommuner, der faldt udenfor. Tre af de fire

kommuner fik dog penge i første runde.

Selv om tidsfristerne har været stramme har 69 kommuner altså

sendt gode og ambitiøse ansøgninger af sted, som har fået

tilsagn enten i første eller anden runde. Ansøgninger, der

emmer af ildhu og entusiasme over at tænke ældremad på en

ny måde.

Det betyder, at alle puljens 425 millioner kroner nu er på vej ud

til kommunerne, som kan gå i gang med deres mange gode

byggeprojekter.

Side 6

[Der er brug for de lokale køkkener]

At så mange kommuner har søgt om penge fra puljen bekræfter

mig i, at der er brug for de nye køkkener, og at rigtig mange

kommuner har samme holdning.

I mange af kommunernes ansøgninger kan man i hvert fald læse,

at de allerede er godt i gang med at flytte køkkenerne tilbage til

plejecentrene, og de gør sig rigtig mange tanker om, hvor vigtigt

maden og måltidet er for de ældres livskvalitet.

Samtidig er kommunerne ikke lige langt i den proces. På nogle

plejecentre laves maden allerede fra bunden i lokale køkkener.

Andre steder bliver maden stadig leveret udefra og skal bare

opvarmes før spisetid.

Forskellene mellem kommunerne har vi et ganske godt billede af

fra Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet fra februar

2016. Her har Ankestyrelsen blandt andet set på

madproduktionen på de danske plejecentre.

97 kommuner har svaret på undersøgelsen.

Side 7

Som I også ved fra mit svar på spørgsmål 226 viser

undersøgelsen, at i 66 procent af kommunerne får de ældre på

plejecentrene leveret færdigforarbejdet mad i høj eller i nogen

grad.

Men i andre kommuner blev maden allerede i 2016 tilberedt fra

bunden på det enkelte plejecenter. 27 procent af kommunerne

svarede, at maden i høj grad blev lavet lokalt og med

inddragelse af beboerne.

De tal synes jeg viser, at det ikke skal være et succeskriterium i

sig selv, at alle 98 kommunerne får penge fra puljen.

Det er simpelthen ikke alle, der har lige meget brug for det.

Samtidig viser de 66 procent, at der bestemt er brug for mange

flere lokale køkkener rundt i hele landet, så færre ældre skal

spise færdiglavet mad.

Side 8

[Vil køkkenerne få reel effekt?]

Får vi så reelt effekt af pengene, så plejehjemsbeboerne kan få

frisklavet og velduftende mad? Det er bestemt et vigtigt

spørgsmål.

For at svare på det, vil jeg fortælle lidt om, hvordan ministeriet

har sikret, at projekterne vil få den rette effekt. Og jeg vil også

sige noget om, hvad vi kan se ud af de projekter, vi så helt

konkret har givet penge til.

Det har været et klart krav for at få midler fra puljen, at hvert

projekt vil bringe maden tættere på de ældre beboere.

Med ”tættere på” mener vi, at køkkener skal gøre det muligt i

højere grad at lave hele eller dele af dagens måltider på hvert

enkelt plejehjem og ofte helt ude i hver enkelt boenhed.

I deres ansøgninger har kommunerne også skullet gøre rede for,

at de nye eller renoverede køkkener vil blive anvendt på fast

basis. Ligesom det naturligvis også har været et krav, at ingen

projekter må føre til huslejestigning.

Side 9

Alle tre krav - det vil sige både kravet om

- at bringe madlavningen tættere på,

- en anvendelse af køkkenet på fast basis, og

- at ingen projekter må føre til huslejestigninger

har stået direkte i puljeopslaget, og hver ansøgerkommune har

skulle forholde sig til det i ansøgningsskemaet, som de har

skrevet under på.

På den baggrund har ministeriet vurderet, om kravene har

været opfyldt for hvert enkelt delprojekt, en kommune har

ansøgt om midler til.

Det betyder, at vi ikke har godkendt nogen projekter, som ikke

lever op til de tre krav. Det gælder både det første opslag og

genopslaget.

Side 10

[Hvad er der søgt om penge til]

Det andet, jeg vil sige er, at ud over de to krav som

ministeriet

har sat, så må det bedste svar på spørgsmålet om reel effekt

være at se på, hvad det er for projekter, kommunerne har fået

penge til i sidste ende. Forandrer de noget?

Det synes jeg bestemt, de gør.

Vi har tildelt midler til renovering, etablering eller genetablering

af næsten 800 køkkener.

De køkkener berører over 14.000 ældre på landets plejecentre.

Det svarer til over en fjerdedel af alle ældre på plejehjem, hvis

man ser på, hvor mange pladser der er på plejehjem og

plejeboliger fortrinsvist til ældre

[ca. 45.005 pladser]

Det er også tydeligt, at kommunerne selv er meget

opmærksomme på, hvilke positive effekter deres nye køkkener

vil have. Det er jo hele årsagen til, at de har søgt om midler fra

puljen til at starte med.

Side 11

I deres ansøgninger beskriver kommuner for eksempel, at

beboerne nu vil få hele sanseoplevelsen af mad tilberedt fra

bunden i stedet for oplevelsen af mad leveret vakuumpakket fra

et centralkøkken.

De skriver, at de nyetablerede køkkener vil skabe liv i

afdelingerne, fordi de ældre kan være med eller bare sidde og

kigge på de mange aktiviteter i køkkenet.

Mange kommuner fremhæver også, at de nye køkkener vil være

med til at skabe nogle af de hverdagsrutiner, som beboerne

havde, inden de flyttede på plejecenter.

Og så understreger kommunerne, at etableringen af lokale

køkkener vil betyde, at beboerne kan få reel indflydelse på deres

eget liv og hvad de spiser. De kan være med til at sammensætte

ugens menu, eller for eksempel få deres livret, når de har

fødselsdag.

Side 12

[Forskellen på servicearealer og fællesarealer?]

Men hvad så med bekymringerne? Hvad med de 25 procent,

som kommunerne selv skal betale?

Det er rigtigt, at der er en egenfinansiering på 25 procent.

Men det er kun når en kommune søger om penge til projekter

på et såkaldt serviceareal. Man kan nemlig både søge til

projekter på

servicearealer

og projekter på

fælles boligarealer.

Servicearealerne er typisk der, hvor der er personalerum, kontor

eller lokale til fysioterapi. Forbedringer på de arealer skal

kommunerne normalt selv betale.

De fælles boligarealer regnes som en del af beboernes egen

bolig, som man har lagt sammen til for eksempel en fælles stue

eller et køkken-alrum på hver enkelt afdeling. Hvis man skal

forbedre fællesarealerne, skal beboerne normalt selv betale for

det.

Side 13

Der er ingen egenbetaling på de køkkener, som kommunerne vil

bygge på fællesarealer. De projekter bliver betalt 100 procent af

puljen. Det bliver de, fordi vi skal sørge for, at de nye køkkener

ikke fører til en huslejestigning for beboerne.

Til gengæld har vi valgt, at kommunerne selv skal betale 25

procent af udgiften til køkkener på servicearealer.

Det er ganske almindeligt, at der er et krav om selv at være med

til at betale, når man får støtte til store anlægsprojekter. Det er

jo projekter, som kommunerne ellers selv skulle betale fuldt ud.

At kommunerne selv skal lægge nogle af pengene er også med

til at sikre, at de har været omhyggelige med at sørge for, at det

er gode projekter.

Side 14

[Der er mange projekter på servicearealer]

Vi kan jo ikke vide, hvor mange kommuner, der

ville have

søgt til

projekter på servicearealer, hvis de ikke havde skullet betale

noget selv.

Men vi ved, at de kommunerne, som har fået midler fra puljen

til sammen selv betaler ca. 32 millioner i egenbetaling til deres

byggeprojekter.

Det udløser næsten 100 millioner

[97 mio.]

kroner fra puljen til

projekter på servicearealer, Samlet set bliver der altså bygget

køkkener for ca. 132 millioner kroner på servicearealer.

Og alt i alt vil der blive brugt over 455 millioner kroner på

køkkener rundt i landet når man lægger puljens midler sammen

med det, kommunerne selv betaler.

Furesø Kommune har for eksempel fået tildelt lige knap 3 mio.

kr. til at renovere og udvide et eksisterende produktionskøkken

på deres plejecenter Lillevang.

Side 15

Køkkenet er oprindeligt lavet til at håndtere køleproduktion,

men nu skal der kan laves frisk mad fra bunden til plejecentrets

96 beboere.

Det betyder, at Furesø Kommune selv lægger næsten 1 million

kroner oveni for at få det projekt til at lykkes.

Kolding Kommune har fået tildelt 11 en halv million til at bygge 8

køkkener på forskellige servicearealer. Oveni det betaler

kommunen selv næsten 4 millioner i egenbetaling.

Der er altså kommuner, som ikke har holdt sig tilbage på grund

af egenbetalingen. Og de to eksempler, jeg har nævnt er

naturligvis ikke de eneste, når næsten en fjerdel af puljens

midler går til projekter på servicearealer

[97 mio.].

Side 16

[Køkkener på fællesarealer er ikke kun anretterkøkkener]

Når det er sagt, handler det jo ikke om at få flest køkkener på

servicearealerne. I sidste ende handler det om, at der bliver

bygget flere køkkener tættere på beboerne.

Så er jeg sådan set ikke så optaget af, hvad man kalder det areal,

hvor køkkenerne ligger.

Men spørgerne har en anden bekymring. Nemlig, at flere

kommuner kun vil søge om midler til anretterkøkkener.

Altså de mindre køkkener, som typisk ligger i forbindelse med

hver enkelt afdeling og typisk kun kan bruges til at varme mad,

der bliver leveret udefra.

Men ansøgningerne til puljen tegner et helt andet billede.

Det er rigtigt, at mange af kommunernes projekter ligger på

fællesarealerne. Men de projekter handler ikke om at bygge

anretterkøkkener.

Side 17

Tværtimod har kommunerne søgt om penge til at udvide eller

nedlægge de typiske anretterkøkkener, hvor man kun kan

modtage maden, varme den op, hælde den i skåle og servere

den, når det er spisetid.

Det er faktisk det, kommunerne gerne vil væk fra.

Nogle projekter handler om at opgradere de eksisterende

køkkener eller etablere helt nye, så alle måltider kan laves fra

bunden.

I Lejre Kommune har de søgt om og fået penge til at etablere tre

grovkøkkener i forbindelse med eksisterende køkkener på de

enkelte afdelinger, så man også her selv kan håndtere friske

grøntsager.

I Aarhus Kommune, som allerede er langt i forhold til at trække

køkkenerne hjem til beboerne, har de fået næsten 45 millioner

til blandt andet at ombygge eksisterende anretterkøkkener i

hvert bofællesskab til produktionskøkkener med kapacitet til at

lave mad fra bunden.

Side 18

Andre steder vil de renovere køkkenerne så

dele

af dagens

måltider kan tilberedes på hver enkelt afdeling. For eksempel

kan man selv skrælle og koge kartofler og grøntsager og stege og

bage, alt hvad der skal steges og bages af frikadeller,

flæskestege, tærter og så videre.

Det vil sige, at selv om man ikke laver produktionskøkkener,

hvor frikadelledejen og tærtebunden bliver lavet fra bunden, så

vil der stadig være aktivitet om at tilberede andre dele af

måltidet, beboerne kan involveres, og maden er frisklavet og

kan duftes på hele afdelingen.

Side 19

[Afslutning]

Jeg er alt i alt rigtig glad for, hvad vi kan udrette med den her

pulje. Især er jeg glad for, at der i kommunerne er et reelt ønske

om at få maden tættere på beboerne. Det kan man se i

ansøgningerne. Og det er jo også den vilje, der skaber de gode

oplevelser i praksis.

Et køkken er jo netop en god ramme for både madlavning og

samvær. Det er mennesker, der fylder den ramme ud:

Personale, beboere og pårørende. Det glæder jeg mig til at se.

Tak for ordet.

Side 20