Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-06-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1704422
Dok. nr.: 382212
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 944 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 944:
”Mi istere bedes ko
e tere artikle ”Tho as fa dt bevidstløs a d
- 112s
besked: Ka ha gå hje ?” Ekstra Bladet de . ju i
,
samt anmode regionen
om at redegøre for den i artiklen omtalte udskrivelse. Ministeren bedes
endvidere oplyse gældende regler for udskrivning af patienter, herunder i forhold
til patientens tilstand, patientens psykiske og økonomiske formåen ved
udskrivelse og om der tages højde for, hvordan patienten kommer til sin bopæl
efter udskrivelse?”
Svar:
I forhold til den konkrete sag, som omtales, har ministeriet anmodet Region Sjælland
om en redegørelse. Jeg vil oversende redegørelsen til udvalget, når jeg har modtaget
den.
Generelt vil jeg dog nævne, at der ikke i sundhedsloven som sådan er fastsat bestem-
melser om, hvornår en patient kan udskrives, dette er en lægefaglig vurdering, men
jeg har en klar forventning om, at der
–
såfremt borgeren har behov for kommunale
sundhedstilbud efter udskrivning
–
tages kontakt til kommunen og sikres, at der er
den nødvendige koordinering i den forbindelse. Jeg har naturligvis også en klar for-
ventning om, at der ved udskrivning af en patient foretages en vurdering af, hvorvidt
patienten i medfør af reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse er berettiget
hertil, det gælder fx i tilfælde, hvor personens tilstand udelukker befordring med of-
fentlig transportmidler.
Jeg kan desuden oplyse, at efter sundhedslovens § 204 nedsætter regionsrådet i sam-
arbejde med kommunalbestyrelserne i regionen et sundhedskoordinationsudvalg.
Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder udkast til den sundhedsaftale, der efter
sundhedslovens § 205 skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i
regionen. Sundhedsaftalerne skal være med til at sikre sammenhængende patientfor-
løb på tværs af regioner og kommuner.
Sundhedsaftalerne skal bl.a. være med til at sikre, at der er sammenhæng mellem det
regionale og kommunale sundhedstilbud, så en borger ikke udskives til hjemmet,
uden at der samtidigt er draget omsorg for, at de kommunale sundhedstilbud tager
over, i de tilfælde hvor der er behov herfor.
Jeg kan også oplyse, at det følger af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september
2016 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, at personer har
ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v.,