SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/5-17 om manglende sprogfærdigheder blandt udenlandske læger på danske sygehuse, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSPO

Koordineret med:

Sagsnr.: 1701507

Dok. nr.: 362231

Dato: 09-05-2017

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samråd i Sundheds- og Ældreudvalget vedr.

sprogkundskaber for udenlandske læger

(kl. 16.30-18.00 i lokale 1-133)

Samrådsspørgsmål DF, DG og DH (stillet af Julie Skovsby (S))

Samrådsspørgsmål DF:

”Deler ministeren den bekymring, som en lang række læger på Sygehus

Sønderjylland giver udtryk for over for JydskeVestkysten den 13. februar

2017 om, at en stor del af de udenlandske læger ikke i høj nok grad

behersker det danske sprog, hvilket trækker ressourcer fra de andre

ansatte på sygehuset?”

Samrådsspørgsmål DG:

”Mener ministeren, at vores sundhedsvæsen i høj nok grad løfter

forpligtelsen til at sørge for, at udenlandske læger får den nødvendige

sprogundervisning, der kan forberede dem på at kunne indgå i det danske

sundhedsvæsen?”

Samrådsspørgsmål DH:

Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at den helt

nødvendige anvendelse af udenlandske læger på mange hospitaler ikke

fører til, at samarbejdet mellem personalet og behandlingen af og

kommunikationen med patienterne blevet besværliggjort, eksempelvis på

grund af sprogproblemer?”

***

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/5-17 om manglende sprogfærdigheder blandt udenlandske læger på danske sygehuse, til sundhedsministeren

Tak for invitationen til dette samråd om udenlandske lægers

sproglige kompetencer.

Jeg vil besvare de tre spørgsmål samlet.

Jeg er blevet spurgt, om jeg deler den bekymring, en række

læger har givet udtryk for i en artikel om sprogbarrierer hos

læger ansat på Sygehus Sønderjylland. Artiklen blev bragt i

JydskeVestkysten den 13. februar 2017.

I artiklen udtaler bl.a. Thomas Lutz, der er formand for

overlægerådet på Sygehus Sønderjylland, at der nemt opstår

misforståelser, når de udenlandske læger ikke kan det danske

sprog godt nok.

Men han siger også, at de udenlandske læger er nødvendige for

sygehusets drift.

Det er helt afgørende, at vi som patienter kan være trygge ved

den behandling og det personale, der møder os, når vi får brug

for sundhedsfaglig behandling.

Side 2

Og det er naturligvis vigtigt, at man som patient kan

kommunikere på betryggende vis med sin læge.

Ikke alene for at undgå at der sker fejl. Men også fordi hele

vores sundhedsvæsen bygger på principper om

selvbestemmelse og fyldestgørende information af patienten.

I Danmark stiller vi formelle krav til lægers sproglige

kompetencer, når det drejer sig om tredjelandslæger – dvs.

læger, der ikke er uddannet eller statsborgere i EU/EØS- lande

eller i de nordiske lande.

Lægen skal bestå skriftlige og mundtlige danskprøver og

medicinske fagprøver, som afholdes på dansk.

Der gælder ikke tilsvarende krav, når der er tale om læger fra

andre EU/EØS-lande og Norden.

Side 3

Men uanset de formelle krav er det i sidste ende

arbejdsgiverens – altså regionernes – ansvar at sikre, at de

ansatte læger og andre sundhedspersoner er kvalificerede til de

jobs, de skal bestride.

Regionerne skal altså sikre, at de læger, der ansættes, rent

faktisk er dygtige nok – både fagligt og sprogligt.

For sprog er en kompetence på lige fod med de øvrige

kompetencer, som den ansatte skal være i besiddelse af.

Det er naturligvis også i regionernes interesse, at lægerne kan

kommunikere på et tilfredsstillende niveau. Både med patienter,

pårørende og kolleger.

Det er regionens opgave at tilrettelægge arbejdsgangene på

sygehusene – ligesom det er regionens opgave, at ansætte

dygtigt og kompetent personale.

Side 4

Så hvis en udenlandsk læge trækker ressourcer fra andet

personale på grund af manglende danskkundskaber. Så er det

arbejdsgiveren, som må forsøge at udbedre skævvridningen i

arbejdsbyrden.

Jeg er også blevet spurgt, om vores sundhedsvæsen i

tilstrækkelig grad sørger for, at udenlandske læger får den

nødvendige sprogundervisning.

Som jeg lige var inde på, skal læger, der kommer fra lande uden

for EU/EØS og Norden, opfylder en række formelle krav til deres

sproglige kompetencer. Inden de kan blive autoriseret her i

landet.

Der stilles ikke de samme krav til forudgående prøvelse, hvis

lægen er fra et EU/EØS eller et nordisk land.

Men uanset hvor lægen er statsborger. Og hvor lægen er

uddannet, så er det i sidste ende arbejdsgiveren, der skal sikre

sig, at lægen har de rette kompetencer. Fagligt såvel som

kommunikativt og sprogligt.

Side 5

Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en pjece om

ansættelse af sundhedsfagligt personale.

Pjecen beskriver – meget detaljeret – arbejdsgiverens ansvar

ved ansættelse af sundhedspersoner uddannet i udlandet.

Pjecen beskriver, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at

den ansatte har de danskkundskaber og kommunikative

kompetencer, som stillingen kræver.

Og det gælder uanset om lægen har været igennem sproglige

tests m.v. som led i autorisationsprocessen.

Af pjecen fremgår det, at arbejdsgiveren – hvis en ansat ikke har

de nødvendige sproglige kompetencer – enten må afbryde

ansættelsesforholdet eller tilbyde et sprogkursus.

Det er ingen hemmelighed, at det kan være svært at rekruttere

for sygehuse, der ikke ligger i storbyerne.

Side 6

Som spørger selv er inde på i spørgsmål DH, så er det på mange

af landets hospitaler nødvendigt at ansætte udenlandske læger,

fordi der er mangel på læger – særligt på sygehuse, der ikke

ligger i landets største byer.

Men det må aldrig være en undskyldning for at slække på

kravene til de sundhedspersoner, man ansætter.

Lægerne skal være dygtige nok. Og de skal være i stand til at

kommunikere med patienter og kolleger.

Derfor er det også vigtigt at huske på, at en udenlandsk læge

ikke nødvendigvis er en dårlig læge.

Og at det er en proces at lære et nyt sprog.

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt, at man kan forstå

sin læge og sin kollega, og at der ikke går vigtige oplysninger tabt

på grund af sprogbarrierer.

Regionerne er meget opmærksomme på deres ansvar for at

sikre, at lægerne har de rette sproglige kompetencer.

Side 7

Region Syddanmark har iværksat et projekt, hvor en speciallæge

i almen medicin, der er uddannet i EU kan søge en 14 måneders

evaluerings- og introduktionsansættelse.

Projektet omfatter også sprogtilbud. Og hvis de sproglige tests

ikke bestås - eller der ikke er nok fremgang. Så vil samarbejdet

blive opsagt af regionen.

Den 9. februar 2017 indgik regeringen og samtlige af

Folketingets partier en politisk aftale om bedre lægedækning.

Af aftalen fremgår det, at aftalepartierne finder det vigtigt, at

patienterne oplever, at de bliver forstået – og at de forstår de

beskeder, de får af sundhedspersonalet.

Det blev aftalt, at det ville blive præciseret over for regionerne,

at det er en regional opgave, at personalet har de nødvendige

danskkundskaber.

Den 8. marts 2017 modtog regionsformændene et brev, som

præciserede netop dette.

Side 8

Men selv uden denne præcisering kan der aldrig være tvivl om,

at regionerne skal kunne stå inde for de kompetencer, deres

ansatte har – uanset om det det drejer sig om faglige eller

sproglige kompetencer.

Spørger har også spurgt til, hvilke initiativer jeg som

sundhedsminister vil tage for at sikre, at samarbejdet mellem

personale og behandling af og kommunikation med patienterne

ikke kommer til at lide på grund af lægernes manglende

sproglige kompetencer.

Det er sådan, at det er regionerne, der er driftsansvarlig for

sygehusene. Det har jeg allerede været inden på.

Det betyder, at det er regionens opgave at sikre, at samarbejdet,

behandlingen og kommunikationen på regionens sygehuse er i

orden.

Side 9

Når det er sagt, kan man naturligvis altid overveje, om der skal

stilles egentlige formelle sprogkrav - også til læger, der kommer

fra EU/EØS og Norden.

Som vi gør, når der tale om læger fra tredjelande.

Det mener regeringen ikke er vejen frem.

For vi risikerer, at rammerne for at kunne tilrettelægge

opgaverne på sygehusene bliver

for

rigide.

Og dermed fratages regionerne den fleksibilitet, de som

arbejdsgivere har behov for. Når de skal vurdere, hvilke

kompetencer det enkelte sygehus har brug for.

Hvad hvis en meget kvalificeret læge på kræftområdet vil

arbejde et halvt år i Danmark?

Skal vi så sige nej, fordi vedkommende kun taler engelsk?

Eller laboranter uden patientkontakt, der taler engelsk?

Side 10

Side 11