Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
SPOLD
Sagsbeh.:
AJU
Koordineret med: SST/STPS
Sagsnr.:
1700655
Dok. nr.:
285771
Dato:
30. maj 2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017]
Samråd om manglende overholdelse af reglerne om
maksimale ventetider
Samrådsspørgsmål CS:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan der i 2,5 år kunne opstå
den fejl i Region Syddanmark, men ikke i landets øvrige regioner,
at over 800 kvinder ikke blev indkaldt rettidigt til supplerende
undersøgelse for kræft, efter at der havde været mistanke om
kræft i den første mammografiscreening? Ministeren bedes
endvidere redegøre for, hvilke tiltag ministeren agter at tage for
at forebygge, at lignende fejl opstår i fremtiden?
[Indledning]
Tak til Flemming Møller Mortensen for spørgsmålet, som drejer
sig om en sag fra Region Syddanmark om overtrædelse af de
maksimale ventetider på kræftområdet. Sagen blev offentlig
kendt den 12. januar 2017 og handler om for sen indkaldelse af
en række kvinder til supplerende undersøgelser for brystkræft.