Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-07-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1704418
Dok. nr.: 391116
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 936 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 936:
”Ministeren
bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 30.
maj 2017 (jf. SUU alm. del
–
samrådsspørgsmål DF-DH) bekræfte, at ministeren vil
indkalde udvalget til et møde, hvor initiativer der kan tages for at afhjælpe problemet
med manglende sprogfærdigheder blandt udenlandske læger kan drøftes.”
Svar:
Som udvalget er bekendt med, har regeringen den 9. februar 2017 på baggrund af
Lægedækningsudvalgets anbefalinger indgået en aftale med samtlige partier i Folke-
tinget, der skal medvirke til at styrke lægedækningen i Danmark.
Ét blandt flere elementer i den politiske aftale er, at der skal sættes fokus på vigtighe-
den af kommunikation mellem patient og sundhedsperson ved at præcisere over for
regionerne, at det er regionernes ansvar, at personalet i evt. udbuds- og regions-
drevne klinikker har de nødvendige kundskaber i dansk.
Det er aftalt, at der skal gøres status for parternes implementering af forslagene om-
kring årsskiftet 2017/2018, hvor vi også vil skulle se på spørgsmålet om sprogkompe-
tencer.
Derudover deltager jeg gerne
–
som jeg sagde på samrådet
–
i en dialog med sund-
hedsordførerne om sprogkompetencer hos udenlandske ansatte sundhedspersoner.
Og jeg vil sørge for, at punktet sættes på dagsordenen på et bredt ordførermøde til
efteråret.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Simone Poulsen