SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 934: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-17 fra Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse vedr. hjælp til efterladte efter selvmord, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 23-08-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSDE

Sagsnr.: 1704535

Dok. nr.: 408168

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 934 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 934:

Ministeren bedes kommentere bilag 314, herunder specifikt redegøre for baggrun-

den for den nuværende frist på 6 måneder i forhold til som efterladt at modtage

hjælp til psykiske problemer. Ministeren bedes endvidere oplyse, om regeringen er

indstillet på at se på, om denne frist fortsat vurderes hensigtsmæssig, henset til beho-

vet for psykisk hjælp hos efterladte ofte først viser sig senere end 6 måneder.

Svar:

Jeg vil til at begynde med kort opridse de gældende regler for tilskud til psykologbe-

handling for personer, som er pårørende ved dødsfald, herunder efterladte ved selv-

mord.

Ifølge bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt

udsatte persongrupper kan pårørende ved dødsfald modtage tilskud til psykologbe-

handling med henvisning fra praktiserende læge, hvis den pårørende har udviklet en

såkaldt psykisk patologisk reaktion. En psykisk patologisk reaktion medfører en funk-

tionsevnenedsættelse, herunder aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger i hverdagen

samt reduktion af livskvalitet. Derudover fremgår det af bekendtgørelsens §2 stk. 3,

at der er en tidsgrænse for lægehenvisning til psykologbehandling i forbindelse med

en alvorlig hændelse:

Lægehe vis i gen

til behandling i henhold til § 1, nr. 1

–

8 [alvorlige livsbegivenhe-

der hvortil, der ydes tilskud til psykologbehandling], kan normalt ikke udstedes se-

nere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte.

Henvisning i henhold til § 1, nr. 1 - 8 kan dog ikke udstedes senere end 12 måneder

efter begive hede .

Det betyder, at der i særlige tilfælde kan udstedes lægehenvisning i op til 12 måneder

efter hændelsen.

Jeg har i forbindelse med spørgsmålet bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag til kom-

mentering af bilag 314. Sundhedsstyrelsens sammenfatning fremgår nedenfor:

Alt i alt giver forskningsartiklen grundlag for med en rimelig sikkerhed at antage, at

der er en forhøjet risiko for senere psykopatologiske reaktioner ud over 6 måneder

for mennesker, som mister en partner ved selvmord, og for de fleste undersøgte fak-

torer for alle personer, der mister en partner.

Forskningsartiklen understøtter dermed Sundhedsstyrelsens tidligere vurdering fra

, i Evalueri g og Perspektivering

af tilskudsordningen til psykologbehandling i

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 934: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-17 fra Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse vedr. hjælp til efterladte efter selvmord, til sundhedsministeren

praksissektore for særligt udsatte perso grupper vedrøre de tidsgræ se på

å-

neder, hvori det blev konkluderet, at det ud fra et sundhedsfagligt synspunkt kan

være relevant at forlænge tidsgrænsen, så et større antal personer, der udvikler psy-

kopatologisk reaktioner omfattes. Sundhedsstyrelsen vurderer aktuelt, at denne kon-

klusion fortsat er gældende, og at dette underbygges af den refererede forskning.

I de omtalte evaluering, skriver Sundhedsstyrelsen følgende om tidsgrænsen:

“ymptomer

opstår typisk inden for et år efter hændelsen, men kan opstå mere end

et år efter hændelsen, om end dette er sjældent. Den nuværende tidsgrænse på 6

(12) måneder betyder således, at de fleste, men ikke alle personer, der udvikler en

psykisk patologisk reaktion med baggrund i alvorlig livsbegivenhed, er omfattet af til-

skudsordningen.

På de a de side a fører “u dhedsstyrelse i evalueri ge , at

En manglende tids-

grænse vil medføre, at psykologisk behandling af reaktionen på den konkrete livsbe-

givenhed bliver vanskeligere, da senere opståede livsbegivenheder og omstændighe-

der i perso e s liv ka blive e et i beha dli ge .

Derudover vil jeg påpege, at der fra centralt hold også er afsat midler til andre tilbud,

der kan hjælpe pårørende og efterladte. Eksempelvis kan pårørende og efterladte

ved selvmord henvende sig til Livslinien, som er en anonym telefonrådgivning og ne-

trådgivning. Livslinien rådgiver både mennesker med selvmordstanker, men også på-

rørende og efterladte. Ved satspuljeaftalen for 2016-2019 blev bevillingen til Livsli-

nien forlænget med 5 mio. kr. over fire år.

Med satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der desuden afsat 7,8 mio. kr. over fire år til

at udbygge de regionale centre for selvmordsforebyggelse, der som en del af deres

arbejde yder rådgivning, undervisning og supervision til sundhedspersonale og andre,

der i deres arbejde kommer i kontakt med selvmordtruede og deres pårørende.

Jeg vil derudover understrege, at det er vigtigt, at efterladte efter selvmord får til-

strækkelig information om deres muligheder for bl.a. at få en henvisning til psykolog-

behandling, men også den hjælp som civilsamfundsorganisationer fx NEFOS og Efter-

ladte efter selvmord tilbyder. Jeg vil også påpege, at efterladte ved selvmord, som

udvikler en psykisk lidelse, skal henvende sig til deres praktiserende læge, som kan

henvise dem til de relevante sundhedsfaglige tilbud. Fx ydes der tilskud til psykolog-

behandling af let til moderat depression uafhængigt af, om personen har været udsat

for en alvorlig livsbegivenhed.

På baggrund af ovenstående har jeg aktuelt ikke planer om at udvide tidsgrænsen for

henvisning til psykologbehandling for efterladte ved selvmord.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Sofie Dencker

Side 2